Blog

Tilde er havnet på en fin liste over årets bedste bøger for 5.-6. klasser. Det er Silkeborgbibliotekerns børnebibliotikarer, som har lavet listen, som jeg er virkelig glad for at være på …

https://silkeborgbib.dk/nyheder/boern-foraeldre/aarets-bedste-boerne-og-ungdomsboeger-5-6-klasse

Sådan ser den ud – forsiden på min næste bog, som snart er på vej til tryk, så den kan udkomme i starten af det nye år. Forleden læste jeg manuskriptet højt for min mand for at få fornemmelsen af flowet og rytmen i historien om en lille, udfordret familie. Som regel går jeg lidt i panik i denne del af skriveprocessen, hvor det ikke rigtig er muligt at lave så meget om – men denne gang er jeg glad. Og en lille smule grådlabil.

Historien er fortalt af en navnløs 13 årig, som sætter sig for at redde sin lillesøsters 8 års fødselsdag, fordi begge forældre er ukampdygtige – på flere nivauer og af forskellige grunde. Det er en barsk, men også sjov historie – mest fordi fortælleren er en lille, viljefast og cool type.

Vi har ikke hørt julekalenderen indtalt, så jeg lytter med helt friske ører – og det minder mig om min barndoms decembermorgener med Ritas jul i radioen. Det var vel kun en jul, den blev sendt, men jeg har fornemmelsen af, at jeg hørte den hver jul …

Det er stadig muligt at hoppe på Flugten fra Juleø:

https://mofibo.com/dk/da/book?id=136972

Susanne Persson har vundet Frede-bøgerne … tak til jer, som legede med …

Frede er ligeglad med kalenderlys og december. Han vil ikke være med til mandag. Jeg vil til gengæld gerne sende en Frede-bog til en lille læser.

Fortæl i kommentarfeltet, hvem der skal have bogen – jeg trækker lod i morgen, tirsdag d. 4. december.

Sammen med den skønne og dygtige Anne-Marie Donslund har jeg skrevet Årets julekalender på Mofibo: Flugten til juleø.

Det er en udkantshistorie om en lille nomade-familie, som havner på en faldefærdig kro på den noget forladte Juleø. Vi startede på historien for snart fire år siden – og den har forandret sig virkelig meget siden de første udkast. Der er røget en del – sjove – personer ud – og nu står Holger og hans søster, Julie, tilbage sammen med deres sjove, men uansvarlige mor, Carmamilla – samt de få, sejlivede mennesker, som er blevet  på Juleø. Okay, der er også en udkantskonsultent og en vagabond-type … og en usynlig nisse.

Det er Hans Henrik Bærentsen, som har indlæst – og det har han gjort virkelig godt …

Og som en ekstra service har Anne-Marie og jeg interviewet hinanden om julekalenderen.

TRINE SPØRGER ANNE-MARIE:

Hvis du skulle være en af personerne i Flugten til Juleø – hvem skulle det så være:

Jeg ville helst være Holger, tror jeg. Måske fordi han er den eneste der ikke er lidt gak. Jeg tror jeg bedst kan identificere mig med ham. Men det kan godt være at andre tænker at jeg er Carmamilla minus carma.

Jeg har løbet i mange år – og jeg har forsøgt mig med  mange forskellige strategier: løbeprogrammer, Endomondo, 10-km-løb og den slags. Jeg har troet, at jeg skulle løbe på en bestemt tid, blive bedre og hurtigere eller løbe virkelig langt. Men jeg er nået frem til, at det, som virkelig fungerer for mig, er en fuldstændig ikke-konkurrence-præget form for løb, som jeg ville kalde kreativt løb, hvis jeg arbejdede i reklamebranchen.

Jeg løber, fordi jeg har brug for at bevæge mig. Jeg sidder jo alt for meget ned – men faktisk er en af de væsentligste grunde til, at jeg snører løbeskoene og kommer af sted, at det er en virkelig god måde at få ideer, stresse af og komme forbi skriveblokeringer og svære tekststeder.

Så her er den smarte guide til gode ideer, bedre blodomløb og en god samvittighed i 5 lette trin.

1: Kom afsted:

Jeg orker ikke. Måske blæser det, måske har jeg en god bog, jeg hellere ville læse. Der kan være mange gode undskyldninger. Men jeg siger til mig selv, at det bare er en lille tur. Og jeg tager løbetøjet på, når jeg står op – og løber, når alle unger er ude af døren (og jeg har drukket en kop kaffe mere i ro og fred). Det er alt for pinligt at tage løbetøj af uden at have været ude at løbe. Det har jeg kun gjort ganske få gange. Enkelte gange har jeg dog bare løbet i Fakta. Men det giver altså ingen krea-effekt. Overhovedet.

2: Mærk vejret

De sidste par dage er det blevet koldt, og det river lidt i næsen de første hundrede meter. Og jeg tænker måske: Hvad laver jeg her? Jeg vil ind i varmen. Men jeg holder ud. Lunter lidt videre. Trækker vejret helt ind. Kikker op. Ser træerne. Ser ned i jorden, som lige nu er dækket af det fineste tæppe af efterårsblade. Dette er faktisk noget af det virkelig gode ved at løbe: at mærke årstidernes skiften, fornemme at luften har fået efterårets skarpe kant eller opdage at de første anemoner har mast sig op igennem jorden (ja, der er længe til – jeg ved det).

3: Find noget natur

Fordi det på alle måder er at foretrække at løbe i natur. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville gide løbe, hvis det kun kunne være i trafikerede områder. Jeg vil have træer og skovbund. Og jeg vil ikke bruge opmærksomheden på ikke at blive kørt over. Der ligger en skov en km fra mit hus. Der løber jeg hen.

4: Sæt farten lidt op

Det er ikke fordi, det skal blive en konkurrence, men det er nødvendigt at sætte farten lidt op. Bare lige til det punkt, hvor kroppen selv arbejder derudaf. Det skal ikke være vildt anstrengende, men hvis det kreative flow skal sættes i gang, er der nødt til at komme lidt fart på. Kroppen tager over, den løber bare – og så kan tankerne også gøre det. Der dukker ord op. Og ideer. Eller løsninger på teksthårdknuder. Pludselig står det helt klart: Nå, ja! Det er da bare sådan, det skal være. HA!

4: STOP op og gå

Det er vigtigt at stoppe op. I tilfælde af forpustethed selvfølgelig, men også for lige at tænke den tanke, som dukkede op, igennem igen. Og for at se mig omkring. Der er en flok får, jeg holder øje med. Men det er faktisk også nødvendigt at gå lidt for rigtig at kunne mærke årstiden, farverne, duften af jord, ideerne, skyerne på himlen. Der er også noget med vekselvirkningen mellem fart og ro, som gør noget virkelig godt for tankerne. Og det er også denne vekslen imellem opmærksomhed på omgivelserne og flowet fra mit eget indre, som er det hele værd.

5: Føl dig stærk

Selv om jeg kun har løbet fire eller fem km, føler jeg mig stærk, når jeg igen står foran min hoveddør. Fordi mine ben og hoved fungerer. Fordi min selvdisiciplin gør. Fordi mit hjerte og min hjerne har været i gang. Fordi jeg nu ved med kroppen, at det er klassisk kold november eller blid april eller solstegt august.

Ind imellem dukker ideen om, at jeg skal afslutte løbeturen med armbøjninger og maveøvelser og den slags op. Det bliver ved tanken. Det er jo krea-kondi, jeg dyrker. Og jeg får ingen nye ideer af mavebøjninger. Ingen. Så jeg ødelægger ikke det fine ved løbeturen med den slags. Jeg mærker bare det hele, tænker lidt og ved, at jeg virkelig har fortjent en kop kaffe nu.

GOD TUR OG GODE TANKER …

I går hørte jeg Naja Marie Aidt læse op og fortælle om sin digtsamling Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog.

Jeg har hørt hende før – læse højt og tale om andre af sine bøger. Jeg kunne lytte til hende i timevis. Hun har en helt særlig rytme, intensitet og indsigt.

https://youtu.be/yrNfOhrzs24

De sidste to uger har jeg mødt en hel masse skønne og modige børn, som har lyttet, snakket, spurgt – og derefter kastet sig ud i at skrive med mod og lyst – og med modvilje og besvær. Jeg forsøgte at gengive fornemmelsen af leg og dagdrøm, når jeg skriver – men også at vise, at jeg selv går i stå, kæmper og synes, at det er svært. Nogle gange virkelig svært. Og efter to uger blandt børn, som bare skrev – vildt og fint, rablende og indsigtsfuldt – er jeg både rørt og imponeret over, hvor meget børn vover. Hvor modige de er. Og hvor tillidsfulde.

Og det har også fået mig til at tænke på, hvad jeg selv vover, og hvornår jeg kaster mig ud i noget, som jeg gerne vil, men hverken kan eller tør.

Så med de sidste ugers børnemod i baghovedet har jeg nu tilmeldt mig et tegneforløb hos den dygtige og vilde tegner Signe Parkins, som jeg har fulgt på nettet i mange år. Hun kan noget vildt og fint og dragende, som jeg gerne vil lære bare lidt af. Jeg glæder mig helt vildt – og det gør mig så bange. Jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det. Jeg ved, at jeg bliver så glad for det.

http://signeparkins.tictail.com/product/tegneforl%C3%B8b-m-start-d-28-jan-2019

–