Kategori: Ikke kategoriseret

I løbet af dette sære forår er det for alvor op for mig, hvor meget naturen og årstiderne betyder for mig. Jeg bliver påvirket af vejret, duftene og himlens skiften. Jeg venter utålmodigt på, at høstanemonerne skal springe ud, jeg bliver glad, når jeg ser det første modne brombær osv.

Siden 1. maj har jeg taget et billede af et bestemt træ, som står et meget dejligt sted på min løberute. Reglen er, at jeg skal tage et billede, hver gang jeg kommer forbi det – i et helt år. Og allerede nu kan jeg se, at det er sjovt at følge.

Og nu er det så, at jeg også vil forsøge at få naturen ind i teksten. Jeg er gået i gang med at skrive noget, hvor naturens gang skal spille en rolle.  Jeg er ikke nået så langt, men jeg kan mærke, at det bliver sjovt.

Det er 10 år siden, de to første bøger om Asta udkom, og i den forbindelse har Alette Berthelsen givet hele serien et grafisk løft med nye flotte omslag.

Da jeg skrev den første bog, hvor Asta modvilligt flytter fra Sjælland til Fyn, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville ende med at skrive 12 bøger om Asta, hendes familie og hendes venner. Og jeg havde heller ikke forudset, at den serie ville bringe mig så mange fine tilbagemeldinger fra børn med ønske om flere bøger om Asta. Jeg har også fået mange mails med dejlige  beskeder om, at Asta har fået børn i gang med at læse selv. Jeg har sågar fået fine breve fra en pige, som er flyttet til USA – præcis som Asta gør i den sidste bog. Det er svært at forklare, hvor dejligt det er at modtage den slags hilsener, men det gør mig uendeligt glad og ydmyg.

Jeg lavede fra starten et par regler for historierne: At Asta ikke er optaget af sit udseende, shopping eller sminke, at Astas forældre er lige gode til at trøste og snakke, at Astas mor er glad for og optaget af sit arbejde, samt at bøgerne skal handle om noget, jeg selv har været optaget af. Og derfor er historierne endt med at være en blanding af stort og småt, eksistentielle problemer og små konflikter, som alle børn møder og skal finde ud af at tumle og tackle.

Og nu har Asta altså fået nye omslags, så hun er klar til flere små, nye læsere.

Ulla Maria Michaelsen er dansklærer i folkeskolen, blogger og formidler. Hun deler gavmildt boganbefalinger og undervisningsideer på sin hjemmeside og på instagram https://www.instagram.com/ullamariasklasser/

Ulla Maria har læst og arbejdet med Hvis vi var en almindelig familie i sin 5. klasse – og hun deler sit forløb og sine tanker om bogen her:

https://ullamariasklasser.blogspot.com/2020/02/hvis-vi-var-en-almindelige-familie.html

Undervejs i forløbet skrev Ulla Maria til mig, fordi hendes elever gerne ville vide, om fortælleren i historien er en dreng eller en pige – og jeg svarer ALTID, når jeg får den slags henvendelser, for det er så skønt – men lige præcis dette spørgsmål, findes der ikke et klart svar på.

Tusind tak til Ulla Maria for at dele.

Maria Johansen – årets bogblog skriver om bøger på https://bookmeupscotty.blogspot.com/ – og i anledning af det fynske bogtræf i Svendborg har hun anbefalet en stak bøger på TV2FYN. Jeg er virkelig glad for, at hun har lagt Hvis vi var en almindelig familie øverst i bunken …

https://www.tv2fyn.dk/fyn/laes-dig-klar-til-det-fynske-bogtraef-maria-anmelder-boeger-af-fem-fynske-forfattere?fbclid=IwAR0_qGfQVAdRizu_kSQvPHWAyN7RgoK5SktLgXpxLWMfDcNB4eKPtfFQytY

Et forfatterbesøg sætter gang i både skrive- og læselyst – det sætter tanker og forestillinger i gang. Jeg kan ikke komme i tanke om grunde til IKKE at få en forfatter ud i børnehaver og skoler. Statens Kunstfond har en pulje, som giver tilskud til forfatterens honorar, så institutionen kun skal betale transporten. Puljen hedder: Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge. Det kan godt se lidt besværligt ud at søge, fordi puljen dækker andre projekter end forfatterbesøg, men det er det reelt ikke – det forgår sådan her:

1: Find en forfatter (gerne mig – men jeg har så mange gode kollegaer, som også gerne kommer ud – det kunne også være en illustrator, som kan sætte gang i helt andre processer).

2: Aftal en dato, et emne og målgruppen samt hvordan besøget er tænkt i forhold til eleverne og den øvrige undervisning. Få forfatteren/illustratoren til at sende et kort CV, som skal bruges i ansøgningen.

3: Gå ind på puljen: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud?tx_lftilskudsbase_general%5Baction%5D=show&tx_lftilskudsbase_general%5Bcontroller%5D=Grants&tx_lftilskudsbase_general%5Bgrant%5D=322&cHash=4644e38767822c777be77505f1ce6c6f

4: TRYK på: Hvad skal ansøgningen indeholde? og udfyld Honorarskemaet.

5: TRYK på Ansøg – og udfyld ansøgningen. Husk at vedhæfte honorarskema samt kort CV på forfatteren/illustratoren i punkt 3

6: SEND – inden 1. februar.

7: VENT

8: Dette punkt er lidt mere usikkert – men forhåbentlig får du tilskud, og børnene får besøg. Du har i hvert fald gjort en indsats.

I november var jeg på besøg i fem børnehaver i Odsherred Kommune i forbindelse med Odsherred Læse- og Litteraturfestival. Jeg havde min lille Frede og Selma-kuffert med.

Forud for besøget havde børnehaverne modtaget de to første Frede og Selma-bøger: Frede og Selma og et ret højt træ samt Frede vil ikke være med til mandag, så børnene kendte allerede Frede og Selma. Til selve besøget havde jeg Selma og mørket og en blød, sort kat med i min lille kuffert, som også indholdt Selmas dukke, Mona, som spiller en rolle i historien. Jeg læste bogen højt – og vi snakkede undervejs om, hvad der optog børnene. Det udviklede sig meget forskelligt fra børnehave til børnehave – og alle steder var det så sjovt at opleve børnenes evne til at leve sig ind i historien.

Efter højtlæsning var det børnenes tur til at lave en lille bog, som jeg også havde med i min kuffert, og som jeg sammen med pædagogerne hjalp med at få lavet. De fleste børn ville også meget gerne læse deres bog højt – enten for mig eller for hele gruppen.

Det var en meget stor oplevelse for mig at møde børnene og opleve samspillet med dem om bøgerne – og jeg håber, at andre institutioner har lyst til at få besøg. Efterfølgende har jeg bl.a. fået denne fine evaluering.

“Trine Bundsgaard var så god og fangede børnene med sin historie og aktivitet. Frede og Selma bøgerne er fremragende til dialogisk oplæsning.”

Der er meget snak om læselyst for tiden – der er puljer og politisk velvilje, men jeg synes, at snakken skal starte med skolebibliotekerne (PLC-erne), som mange steder er ganske voldsomt nedprioriterede. Jeg har mødt mange fortvivlede skolebibliotekarer, som stort set ikke har penge til at købe nye bøger for. I et forsøg på at skabe opmærksom om PLC-ernes dårlige økonomi skrev jeg nedenstående indlæg, som Politiken bragte i julen. Jeg håber, vi kommer til at snakke så meget om det, at der også følger nogle penge med.

Jeg starter det nye år med skrive videre om Tilde, som jeg allerede har skrevet to bøger om. Hun er 13 år og temmelig optaget af at finde ud af, hvordan hun skal være i verden. I den nye bog handler det primært om, hvordan hun – og hendes veninder og familie – forholder sig til klimakrisen og ønsket om nye, smarte bukser og rejser til fremmede egne. Det er kompliceret problematik, som jeg selv roder en del med at finde ud af.

Sidste år begyndte jeg at tegne hos Signe Parkins i Århus – og det har været en meget øjenåbnende oplevelse at være begynder – famlende og prøvende og fuld af tvivl. Mit næste kursus hos Signe Parkins handler om planter og blomster, som jeg er blevet en smule besat af. Jeg er ret spændt på, hvor det fører mig hen, men det er virkelig dejligt at have et sted, hvor jeg laver noget som bare er for sjov.

En stor del af de yngste folkeskoleelever i Odense er i gang med at skrive bøger, og i den forbindelse er jeg blevet spurgt, om jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg selv arbejder – og det gør jeg i denne lille film.

Jeg er virkelig glad for at sidde i mit skrivehus og arbejde. Jeg kan lide timerne med mine tanker og min computer, noter og rod. Jeg kan lide at starte en historie, jeg bliver glad, når jeg kan sætte det sidste punktum (ikke så glad, når jeg skal læse korrektur) – og det er helt særligt, når bogen er trykt og klar til at blive sendt ud i verden.

Og der er jeg og mine kollegaer så heldige, at der findes en stor flok bibliotekarer, lærere, bogbloggere og -instagrammere, som brænder for at bringe børnebøgerne ud til læserne. Jeg synes, at især Instagram rummer mange virkelig dygtige bogfolk, som tager bøgerne alvorligt og bruger tid og energi på at dele deres begejstring for børnebøgerne.

Jeg har længe rodet med tanken om, at det kunne være sjovt at høre mere om bogformidlernes arbejde med og tanker om børnebøger. Jeg ville gerne åbne døren og invitere ind – men var faktisk også lidt i tvivl om, om man bare kan gøre det: Invitere nogen ind, som jeg på en føler, at jeg kender fra Instagram, men som jeg ikke har mødt i virkeligheden.

Men med hjælpe fra bibliotekar og bogblogger m.m. Kathrine Pachniuk (bibliotekat på Instagram, som bl.a. står bag det fine initiativ 1000 bøger, fik jeg taget mig sammen – og i mandags dukkede mine gæster op:

Dorte Rise og Ulla Maria Michaelsen (dansklærere i folkeskolen. Deler deres undervisningsforløb og – ideer på Instram og blogs)

Julie Ottosen og Rikke Smidt (bibliotekarer og instagrammere)

Julie Arndrup, og Laila Heskjær (bibliotekarer, instagrammere og børnebogcastere)

Maria Johansen (bogblogger (m.m.) Book me up, Scotty)

Det blev nogle interessante timer, hvor vi snakkede om børnebøger fra mange forskellige perspektiver og fik delt tanker og erfaringer. Vi snakkede om seriebøger og om, hvordan børn vælger bøger, om læsestrategier og indretning af læserum. Om readathon og booktalks. Jeg blev meget klogere på alle de forskellige måder børnebøger bliver formidlet til børn og forældre på. Jeg hæftede mig især ved en pointe om, at vi skal dvæle lidt mere ved den enkelte bog. Ikke bare når den udkommer, men også gerne efter. Jeg fortalte også om mit eget arbejde – de bøger, jeg har skrevet, og dem, jeg sidder og roder med nu.

Jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg lukker døren op og inviterer indenfor – for det har givet mig en masse at tænke over og en bevidsthed om, at det er vigtigt at skabe rum for samtale om børnebøgerne.

Jeg sidder også tilbage med en fornemmelse af, at børnebøgerne – trods besparelser i både skoler og på biblioteker – er i gode hænder.

På min instagramprofil har jeg tagget alle deltagere, så de er lige til at følge:

https://www.instagram.com/trinebundsgaard/