Det er mors dag i dag. Ikke noget, vi fejrer her i huset, men der er dog en god måde at fejre Mors Dag: Nemlig ved at støtte Mødrehjælpens arbejde. I disse årstiger antallet af henvendelser til Mødrehjælpen, fordi der kommer flere fattige i det danske velfærdssamfund. Efter et ophold i USA, hvor donationsfeberen raser, er jeg ellers glødende fortaler for, at den slags skal betales over skattebilletten, men Mødrehjælpen gør et virkelig godt stykke arbejde.
Støt en mor her
Min kærlighedsroman er kommet fra trykkeriet. En lille, lækker sag, som er en del af Gyldendals hjerteserie.
Min yngste datter på fire et halvt har kasket på i dag. En rigtig fed, sort spiderman-kasket, som en gang har tilhørt naboens dreng. Sofie elsker den kasket, og der er plads til at hestehalen kommer ud bagpå. Hun havde kasketten på, da vi fulgte hendes store søskende i skole – og her udløste den flotte hovedbeklædning mange kommentarer. Mest fra voksne, men også fra en del børn. De fleste af kommentarerne og blikkene gik på, at Sofie er lidt skør og skæv, når hun synes, Spiderman er cool. Jeg overraskes endnu en gang over, hvor smalle vores opfattelser af køn og klæder er…hvis hun havde haft prinsessekasket på, havde hun nok ikke fået mange ord med på vejen. Og det er vel ikke mere usansynligt at hun bliver superhelt end prinsesse… trods alt.
Jeg læser Revolutionary Road af Richard Yates. Den er oversat til dansk af min gode ven, Joachim Wrang. Jeg ved, at det har været en stor udfordring for ham – men han har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Sproget er lysende, historien er sørgelig og tankevækkende. Det er svært ikke at genkende April og Franks fortvivlelse over småborger-hverdags-konformitet og alt det, de synes, de skal være. De lyver helt forfærdeligt over for både sig selv og hinanden. Det er meget smerteligt skildret. Bogen er blevet filmatiseret med Winslet og Dicaprio i hovedrollerne. Den kan også klart anbefales.
Jeg hørte i radioen forleden, at en undersøgelse viste, at folk uden børn var lige så lykkelige som folk med børn – hvis de selv skulle sige det. Og så er det bare, at jeg tænker: Hvordan kan de vide det? Inden jeg fik børn, havde jeg ingen anelse om, hvor lykkelig, glad, bange, søvnløs, begejstret, fortvivlet, sørgmodig, lattermild, skrap, eftergiven, pjattet, træt, bekymret og stolt mine børn ville gøre mig. Men mest lykkelig. Der er ingen tvivl: Lykken sidder på skulderen af de unger. Også selv om børnene kan give grå hår og bekymringsmavepine. Eller måske netop derfor.
Min søn har spillet klarinet i dag. Og været til fodbold. Det første i skoleorkestret, det sidste i den lokale fodboldklub. Begge steder blev han mødt af søde og tålmodige voksne, som tager sig tid til at lære fra sig – uge efter uge – uden nogen form for løn. Det er fantastisk at være født ind i sådan en foreningskultur. I går interviewede jeg Tommy Hardam, som holder cirkus Flik-Flak kørende med en hel masse frivillige hænder. Jeg glæder mig over entusiasmen og velviljen, men tænker samtidig, at det jo faktisk ikke er nok, at jeg bidrager med en kage i ny og næ …
Jeg skal interviewe en cirkusdirektør i dag. Tommy Hardam er direktør for Cirkus Flikflak, som er et børnecirkus her i Odense. Det lyder måske ikke af så meget, men det er et stort foretagende med både sommerskole og helårs-cirkustræning for en masse børn. De turnerer i det meste af Danmark om sommeren. Jeg har fået lov til at komme og hilse på Tommy og cirkusartisterne under deres træning i aften. Jeg har set en af deres forestillinger for et par år siden – og var overrasket over, hvor dygtige artisterne var.
Jeg har fået en gave i dag: En hel stak breve fra eleverne i 6.C på Rosengårdskolen. De har læst “Thea og chatten”, og deres søde lærer har fået dem til at skrive til mig om bogen. Virkelig dejlige og fine breve. De har gjort sig umage. Med til historien hører, at jeg var denne klasses dansklærer, da de gik i 3. klasse. Jeg græd, da skoleåret var omme. Og brevene er dejlig læsning.
Det er nødvendigt at skrive med åbne vinduer i dag. Solen skinner og fuglene har travlt. Jeg er nødt til at åbne vinduerne og få lidt af foråret indenfor. Jeg tager bare en sweater på…
Carlsen har solgt thea og chatten til udgivelse i Sverige. Den udkommer på svensk i starten af 2010. Salget er gået meget stærkt – det svenske forlag fik bogen fredag og meddelte mandag morgen, at de gerne ville købe den. De har også vist interesse for de to næste bøger i serien …