Kan man standse skolens lede og ondskabsfulde pedel ved at være lige så led og ond som ham selv?
Det er spørgsmålet i Psyko-pedellen, som udkommer inden længe. Rune og Karen får nok af Per Pedels modbydeligheder og hensynsløshed og går ind i kampen for retfærdighed. Men det er lidt mere kompliceret, end de lige havde regnet med. Lars Vegas har illustreret. Han har skabt den ondeste pedel, jeg nogensinde har set.
Kampagnen Ordet Fanger anbefaler børnene at læse i ferien: Snup en serie i din ferie. Og det er da oplagt at nyde ferien med en god bog. Min serie om Thea, Mike, Ramish, Emma, Simone og de andre er desværre ikke med på listerne over gode serier, men det er Asta til gengæld. Se mere her. Rigtig god vinterferie.
Navne har stor betydning – også fiktive personers navne. Det er ikke ligegyldigt, hvad personerne i mine historier hedder – og de kan ikke hedde hvad som helst. Nogle gange dukker navnet op med det samme, andre gange kan det være svært at finde det helt rigtige navn. Hedder den onde pedel Verner, Per eller Preben? For han kan ikke hedde Magnus eller Jonas. Det handler selvfølgelig i høj grad om vellyd, men der er også symbolik og værdier knyttet til navne.
Og så er der de lavpraktiske hensyn: For det går jo ikke, at jeg giver den usle mobber i min historie min nabos navn eller navnet på en af mine børns legekammerater. Det er helt udelukket.
Det sværeste er, når en fiktiv person er nødt til at skifte navn under vejs, eller når historien er færdig. Det er næsten umuligt, for figuren er jo skabt omkring det navn, som jeg har skrevet hundredevis af gange. Der kan være flere grunde til, at et navneskift alligevel kan være nødvendigt. Måske er det for svært at læse for målgruppen, måske er det lidt sært – eller måske er det “taget” af en anden forfatter. Og så må jeg jo indstille mig på, at pigen ikke længere hedder Lili, men Luna Linea … måske bliver hun endda gladere for det i længden.
Endnu en Asta-bog er på vej. Lars Horneman fejrer det nye år med at tegne en masse fin og dejlig sne til Bedste venner 5: Asta og løgnehistorien.
Jeg ville ønske, det så sådan ud udenfor.
Jeg har fejret det nye år med en tur til Koldinghus, som i øjeblikket viser en fin udstilling af Ole Lund Kirkegaards tegninger og malerier. Udstillingen kan ses frem til slutningen af februar, så hvis du er vild med lille Virgil, Orla og de andre er det bare om at komme af sted.
På frilaesning.dk har nisserne Nille, Nuller og Nok fået hukommelsestab. Det er temmelig ærgerligt for Nanna, som har brug for nissernes hjælp, fordi hendes far er temmelig ligeglad med jul. Nisserne ser bare undrende til, når Nanna serverer risengrød – og de ved heller ikke helt, hvorfor der skal træer ind i stuen i december …
Jeg har haft en fin samtale med Jan Bonde fra Dallum-Hjallese Avis. Se artiklen her.
Billedet er hentet fra artiklen og er taget af Jan Bonde
Om to dage er det 1. december – og tid til julekalender. Ikke bare på tv, men også på www.frilaesning.dk. I år har jeg skrevet julekalenderen om tre søde nisser, som har glemt alt om jul. ALT. Lidt hårdt for pigen, som har hårdt brug for nissernes hjælp. For hvad stiller man egentlig op med nisser, som ingenting ved om jul?
I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være ude på fem forskellige skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg fortalte om mine bøger, om hvordan jeg skriver, hvad jeg gør, når jeg går i stå, hvordan jeg arbejder sammen med tegnere – og meget mere. For der var utroligt mange gode spørgsmål, og det var virkelig dejligt at tale med så mange børn og deres lærere. Det var en stor oplevelse at mærke, at mine historier havde sat gang i tanker og samtaler. Jeg var meget træt oven på alle de indtryk, da jeg kom hjem (og måske også lidt træt af at høre min egen stemme), men mest af alt var jeg bare glad – og havde stor lyst til at skrive.
I næste uge skal jeg på tur – ud på fem forskellige skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune og snakke om Thea, Mike, Ramish, Simone og de andre i serien om børnene fra Rosenmarkskolen. Jeg har den nye bog i serien, Emma og kampen, med i tasken. Den har lige fået en rigtig fin lektørudtalelse, som jeg er glad for. Især fordi lektøren fremhæver, at bogen er i øjenhøjde. Jeg glæder mig til at komme ud at snakke med eleverne om bøgerne og alt det andet, som det ender med, at eleverne og jeg har lyst til at snakke om.
