Navne har stor betydning – også fiktive personers navne. Det er ikke ligegyldigt, hvad personerne i mine historier hedder – og de kan ikke hedde hvad som helst. Nogle gange dukker navnet op med det samme, andre gange kan det være svært at finde det helt rigtige navn. Hedder den onde pedel Verner, Per eller Preben? For han kan ikke hedde Magnus eller Jonas. Det handler selvfølgelig i høj grad om vellyd, men der er også symbolik og værdier knyttet til navne.
Og så er der de lavpraktiske hensyn: For det går jo ikke, at jeg giver den usle mobber i min historie min nabos navn eller navnet på en af mine børns legekammerater. Det er helt udelukket.
Det sværeste er, når en fiktiv person er nødt til at skifte navn under vejs, eller når historien er færdig. Det er næsten umuligt, for figuren er jo skabt omkring det navn, som jeg har skrevet hundredevis af gange. Der kan være flere grunde til, at et navneskift alligevel kan være nødvendigt. Måske er det for svært at læse for målgruppen, måske er det lidt sært – eller måske er det “taget” af en anden forfatter. Og så må jeg jo indstille mig på, at pigen ikke længere hedder Lili, men Luna Linea … måske bliver hun endda gladere for det i længden.