Forfatter: Trine Bundsgaard

  • Om vold – undervisningsmateriale

    Man skønner at hvert femte barn oplever vold i familien.

    På Danners foranledning har jeg bidraget til et undervisningsmaterie om vold, som Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard har lavet. Jeg har skrevet en novelle, som hedder Dagen Derpå, som indgår som en del af materialet. 

    Materialet er blevet omtalt i P1 i morges og på DRs hjemmeside.

    De kan downloades her, hvor man også kan høre Jesper Christensens indtaling af novellen. 

    Bøgerne er også nomineret til Danish Design Award 2012

  • Mig og Tude-Tine – vil du med en tur til 70’erne?

    På fredag udkommer Mig og Tude-Tine – historier fra dengang alting var brunt. Og ja, den foregår i 70’erne. Helt præcis i 1978 og 79. Det var dengang vi hørte ABBA og Shubidua på kasettebåndoptager. Og dengang Tommy Seebach vandt Melodi Grand Prix. Men også den gang hvor man talte om solidaritet og fællesskab uden at være ironisk. 

    Bogen er illustreret af Kirsten Gjerding.

    Mig og Tude-Tine er en tur tilbage til brede ben i bukserne, basisgrupper og svip i håret. 

    Historien handler om venskab og kønsroller. Om at stå ved sin bedste ven.

  • Psykopedellen – lektør

    Psykopedellen er ond og diktatorisk. Han efterlader elever og lærere helt afmægtige og frustrerede. Det store spørgsmål er: Kan han bekæmpes? Og med hvilke midler…

    Det vil jeg selvfølgelig ikke afsløre – til gengæld vil jeg gerne fortælle at bogen har fået en rigtig god lektørudtalelse, hvor der blandt andet står:


    “Det gode, underliggende spørgsmål er også, om man egentlig kan eller skal bekæmpe ondt med ondt. Slutningen (løsningen på problemet), som også fungerer som pointen i læsningen mellem linjerne, er genial i al sin enkelhed og menneskesyn. Illustrationerne – collager i dystre farver – understreger fornemt det groteske og onde.

    Samlet konklusion:Historien er både meget forfærdelig, meget morsom og meget tænksom. Karikaturerne er så voldsomme, at man trækker på smilebåndet. Bogen indeholder mange gode dialoger børnene imellem med betragtninger over det rimelige eller urimelige i at bekæmpe en sådan ondskab med samme middel.”

    Lektør: Vibeke Axelsen

  • Sprinter

    Jeg har lige afleveret ny historie til frilaesning.dk. Den handler om David, som er god til at løbe. Og til at navigere i sin mors kaotiske liv. Og til at passe på sin lillesøster. Læs historien her.

  • Asta og løgnehistorien

    Bedste venner 5 udkommer i dag. Smuglæs her og deltag i lodtrækningen om to signerede Asta-bøger her.

  • PSYKO-Dingo

    Psyko-Pedellen er historien om Rune og Karens kamp mod Per Pedel – også kaldet Psyko-Pedellen. Han er en helt urimelig konge over skolegården og hensynsløs som bare fanden. Karen og Rune får nok – og beslutter sig for at bekæmpe pedellen. Men hvor langt vil de gå? Hvor onde vil de være? 

    Psyko-Pedellen er en historie om skolegårdsterror, hævn, bolde på taget og glemte vanter. Den er en del af Gyldendals Dingo-serie. Blå Dingo. Lars Vegas har illustreret og skabt hvad jeg tror er Danmarks mest uhyggelige pedel. 

  • Oscar K og det sorte syn

    Jeg undrer mig over forfatteren Oscar Ks sortsyn – og over hvad børn skal bruge hans sarkasme og dystre syn på livet og samværet mellem mennesker til. I et interview i Information anklagede han 90 % af danske billedbøger for at være industrialiserede og fulde af hygge og saftevand. Han gav selv nogle ekspempler fra sine bøger, som gav mig anledning til at stille et par spørgsmål. De kan læses her. 

    I virkeligheden tror jeg mest vores uenighed handler om livssyn. For Oscar K er verden sort. Håb er ikke et begreb, han opererer med. Jeg tror til gengæld på, at vi som mennesker kan nå hinanden – og at vi netop har brug for håb, hvis vi skal klare alle de sære, svære og mærkelige ting, vi oplever. Og som vi selvfølgelig skal skrive om for børn. Vi skal bare gøre det på en måde, som børn kan forstå og bruge til noget.

  • Klitgården … eller hvorfor Alexandrine var så trist

    I starten af februar var jeg på en uges skriveophold på refugiet Klitgården i Skagen. Klitgården var oprindelig Christian d. X og dronning Alexandrines sommerresidens. Alexandrine ser trist ud på alle billederne, som hænger rundt omkring i huset – som brud, med krone og endda ved siden af sin mand i klitterne. Hun må have båret på en sørgelig hemmelighed, for Klitgården er helt fantastisk: Hav og klitter lige uden for vinduerne og med en meget særlig stemning.

    Forfattere, kunstnere og forskere har mulighed for at nyde godt af Klitgårdens ro, skønhed og tre daglige måltider, som bliver serveret i den smukke spisestue. Noget af det fine ved et ophold på Klitgården er kombinationen af ro til at arbejde og socialt liv med mange forskellige mennesker under måltiderne.

    Læs mere om Klitgården her. Billederne er taget af Lars Horneman, som illustrerer Asta-bøgerne. 

  • Psyko-pedellen

    Kan man standse skolens lede og ondskabsfulde pedel ved at være lige så led og ond som ham selv?

    Det er spørgsmålet i Psyko-pedellen, som udkommer inden længe. Rune og Karen får nok af Per Pedels modbydeligheder og hensynsløshed og går ind i kampen for retfærdighed. Men det er lidt mere kompliceret, end de lige havde regnet med. Lars Vegas har illustreret. Han har skabt den ondeste pedel, jeg nogensinde har set.

  • Snup en serie i din ferie

    Kampagnen Ordet Fanger anbefaler børnene at læse i ferien: Snup en serie i din ferie. Og det er da oplagt at nyde ferien med en god bog. Min serie om Thea, Mike, Ramish, Emma, Simone og de andre er desværre ikke med på listerne over gode serier, men det er Asta til gengæld. Se mere her. Rigtig god vinterferie.