Hvordan var det så i 70’erne?

Min seneste bog – Mig og Tude-Tine – handler om 70’erne, som både er langt væk og tæt på. Nærværende for mig og meget langt væk for børn.

Jeg startede med at skrive bogen, fordi 70’erne ofte bliver fremstillet som en hippietid præget af eksperimenterende livsformer, bare bryster og hashtåger. Og sådan var det slet ikke der, hvor jeg voksede op. Der var meget brunt og regelmæssigt, og der var stadig mange kvinder, som gik hjemme. Men selv på villavejene og i rækkehuskvarterne i provinsen skete der en masse med
forholdet mellem børn og voksne, mellem mænd og kvinder og mellem høj og lav i samfundet.

Og det har jeg forsøgt at vise gennem to pigers venskab – sammen med alt det andet sjove ved 70’erne: De alvorlige mænd, som sang bange sange for børn, de brede ben i bukserne, fingermalingen og selvfølgelig også Jørgen Mylius og Tommy Seebach.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.