Forfatter: Trine Bundsgaard

Med nytåret lige om hjørnet kaster jeg et blik på årets udgivelser – som ikke er så få:

“Feernes Ø” var længe undervejs. Af mange grunde. I udgangspunktet brugte jeg meget tid på at finde ind til de bevingede væsener og finde noget vigtigt at sige. For tegneren Solveig Agerbak og jeg var fra starten enige om, at vi ville lave nogle anderledes feer, som var stærke og nysgerrige og handlekraftige og knyttet til naturen. Men det var først, da det gik op for mig, at historien skulle handle om at være i puberteten, at jeg kunne komme rigtigt i gang med at skrive. Solveig og jeg snakkede meget sammen undervejs, og jeg synes, hun har fået skabt et meget stærkt og meget smukt visuelt udtryk til Aya og Noli og de andre feer. Solveig er en af de allerførste tegnere, jeg arbejdede sammen med, da hun illustrerede Thea og de andre-serien – og det er dejligt at komme tilbage til hende. Og vi er oven i købet så heldige, at “Den Gyldne Sti” er nomineret til Orla-prisen 2016.

“Blev du til ved et knald?” var også lang tid undervejs og var både sjov og svær at skrive. Jeg var meget i tvivl om, hvad og hvor meget jeg skulle fortælle – men endte med at beslutte mig for, at børnene skulle have de gode, sjove og saftige ord. For sex er jo sjovt. Og saftigt. Og da Zarah Juul gik i gang med at tegne, blev det endnu sjovere. Det er Zarahs første billedbog – og det er en stærk og gennemført debut. Jeg er meget glad for resultatet, og jeg ser nye sjove og fine detaljer hver gang.

“Pelle og Pølse” er en læsningsbog, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et blødt punkt for begynderlæsere. Jeg synes, det er ret vigtigt, at de stadig famlende læsere møder sig selv og verden i de tekster, de læser. Pelle og Pølse handler om ensomhed og angst for at miste. Og jeg er så heldig, at Simon Væth sagde ja til at illustrere historien med fine og poetiske illustrationer, som virkelig klæder historien.

Og i november kom så den 10. bog om Asta. Det er fem år siden, Lars Horneman og jeg lavede de to første Asta-bøger – og jeg tror ikke, vi havde forestillet os, at vi skulle følges med hende så længe. Men hun hænger ved, fordi hun har fået en stor og meget trofast læserskare. Og fordi vi faktisk også har det ret sjovt med Asta. Vores redaktør, Johanne, synes snart, vi skal lave en lidt mere munter Asta, men jeg synes faktisk, at det sørgmodige klæder hende ret godt. Og man kan vist ikke vide, om der kommer flere bøger om Asta …

Feerne Ø: Den gyldne sti er nomineret til Orlaprisen 2016.

Se alle de nominerede bøger her

Superheltmor har læst knaldebogen sammen med sin yngste datter.

Læs om hvordan det gik her

I lørdags kom postbudet med både den 10. Asta-bog Asta og den svære juleglæde og Pelle og Pølse – en rigtig ven, som jeg har skrevet til Carlsens serie Små stribede. Det er Lars Hornman, som har haft fat i endnu en Asta – og Pelle og Pølse er illustreret af Simon Væth.

Og i dag har jeg modtaget illustrationer til en ny Luna Linea – Luna Linea vil på ferie fra Niels Bo Bojesen samt skitser til en 3. Asfaltpatruljen fra Mads Themberg.

Det er vel unødvendigt at sige, at det er fantastisk at arbejde sammen med vanvittigt dygtige illustratorer, som giver historierne krop og liv. Det er overvældende. Hver gang.

Og fordi jeg i meget lang tid har siddet og skrevet på en ungdomsroman, som har været en ordentlig omgang, er det ekstra overvældende med alle de nye bøger på en gang. Det er noget tid siden, jeg har skrevet dem – og nu vender de tilbage i ny form. Og jeg må tænke, at jeg har et fantastisk arbejde. Og så iøvrigt vende tilbage til den roman, som faktisk snart er færdig …

Jeg smiler stadig af dette fine efterårsferiebillede af Annika og hendes veninde, som Kina Bodenhoff har sendt mig. Se dem lige!

Jeg ser sjældent mine bøger i brug – og det gør mig virkelig glad og giver mig lyst til at skrive at se de to helt opslugt af Asta.

Jeg vil gerne bidrage til lidt læsning i efterårsferien – se mere her

Korrektur er en af de arbejdsopgaver, som jeg skubber foran mig, indtil det ikke kan vente længere. Dels fordi det er en krævende disciplin at læse teksten med fejl-finder-briller – dels fordi jeg ofte får lyst til at lave om i teksten. Meget om. Hvilket ikke er en mulighed, fordi teksten er sat og stort set klar til tryk. Det bliver med andre ord en meget følelsesmæssig proces med den korrektur. Hver gang.

Jeg er blevet interviewet af Anette Hyllested fra Fyens Stiftstidende – i udgangspunktet snakkede vi om Blev du til ved et knald? – men Anette havde også andre spørgsmål – bl.a. om, hvad jeg synes, en historie skal rumme, og hvor jeg forestiller mig selv om ti år – spørgsmål, som blev ved med at rumle længe efter vores snak.

Robert Wengler har taget billedet.

På Forlagsliv.dk deler jeg et par tanker om Blev du til ved et knald?

Der er flere bogbloggere, som har været i gang med at læse Blev du til ved et knald? højt.

Mor på mission siger bl.a.:

Denne bog viser på fineste vis, hvor svært emnet kan være at tale om, samtidig med at den viser, hvor simpelt det egentligt er. Den åbner desuden op for nogle gode samtaler om, hvordan man kan få børn på mange forskellige måder og om, hvordan familier kan være sat sammen forskelligt.

Jane Andersen på Bogblogger.dk siger bl.a.: Bogen er skrevet i børnehøjde og illustreret med humor og mange fine og sjove detaljer. Bogen inviterer fint til en dialog med børn om hvordan de selv er blevet til.

De nævner begge, at bogen også rummer ord, som er til den lovligt friske side – og jeg håber, at det så har givet anledning til en snak om, hvilke ord de synes, det er okay at bruge. Det er svært, det med de frække ord. Men også ret sjovt.