Forfatter: Trine Bundsgaard

  • Sæd, sex og sandhed

    Blev du til ved et knald? handler om forplantning. Om sæd og æg og sex. Den er fuld af gode, frække ord og nænsomme forklaringer på livets opståen.

    Det er min første billedbog – og den er illustreret af Zarah Juul, som har fyldt bogen op med fine karakterer og mange sjove detaljer.

    Blev du til ved et knald? udkommer på Carlsen 14. august.

  • Skal din skole have besøg?

    Børn skal da møde forfattere og bøger – og et forfatterbesøg er en rigtig god måde at gøre det på.

    Jeg kommer meget gerne ud på skoler og fortæller om mine bøger, og om hvordan jeg arbejder. 

    Statens kunstråd har lavet en pulje, hvor man kan søge tilskud til børn og unges møde med forfattere og illustratorer. Se mere om puljen her og skriv til trine@bundsgaard.net, hvis du vil høre mere om et skolebesøg.

  • Portræt på forfatterweb

    Maria Roslev har skrevet et portræt af mig og mine bøger til forfatterweb.dk – og det er meget fint – og lidt overvældende – at læse en gennemgang af mine bøger. Jeg synes, Maria Roslev har læst bøgerne med nogle dejlige briller på – og jeg føler mig godt forstået. Det er en virkelig fin følelse.

  • Hvem er jeg?

    Jeg er så vanvittigt heldig, at jeg har fået en masse spørgsmål fra en journalist, som er ved at skrive en artikel om mig. Så nu vrider jeg min hjerne og forsøger at finde ud af, hvem jeg egentlig er…

  • pas på de ord

    Der er dage, hvor selv få ord sat sammen i en god sætning kræver overvindelse. Hjernen tigger om at blive afledt – og der er så meget, som kan få tankerne på afveje. Der er mails og hjemmesider, telefonen, postbudet og solen, som skinner udenfor. Der er mange grunde til ikke at skrive, og alligevel bliver jeg siddende og kæmper med de ord, som faktisk helst vil slippe for at blive til sætninger.

  • Vind Feernes Ø som lydbøger

    Du kan vinde Feernes Ø 1 og 2 som lydbøger – vær med i lodtrækningen lige her

  • Feerne

    Feernes Ø – Den Gyldne Sti og Sjælenes træ – er anmeldt hos LIne lige her

  • Andre steder

    Jeg er også nogle gange at finde andre steder – f.eks. her  og her 

  • Men jeg turde ikke sige det

    I dag stod jeg i bogafdelingen i Magasin – og fik øje på en cirka 10-årig pige, som så på bøger sammen med sin mor. Og de havde allerede valgt en bog, som de ville købe: Min nyeste bog Den gyldne Sti. Jeg blev helt varm i kinderne af glæde, og jeg var meget tæt på at gå hen til dem og sige tak og fortælle lidt om feerne. Men jeg gjorde det ikke. Jeg blev genert og bange for, at de ville tænke, at jeg var lidt pip. Men det gjorde mig sindssygt glad – og gør det stadigvæk. Så tak til pigen og hendes mor … og alle de andre, som finder mine bøger på hylderne. Det betyder uendelig meget.

  • Vind to fe-bøger

    Har du lyst til at læse om de to søstre Aya og Noli har du chancen for at vinde to signerede bøger. Du skal skrive en kommentar på instagram eller på facebook. Eller begge steder – hvis du vil fordoble dine chancer. Jeg trækker lod mandag d. 11. maj.