Serien om eleverne på Rosenmarkskolen bliver læst og diskuteret på mellemtrinnet rundt omkring i landet, og det er jeg rigtig glad for.
En gruppe lærere på Tommerup Skole har udarbejdet et materiale med forslag til, hvordan man kan arbejde med bøgerne – og det kan downloades lige her
Jeg svarer gerne på spørgsmål og kommer gerne ud og holder foredrag om bøgerne.
Skolen er ikke for drenge – de har svært ved at sidde stille og har brug for flere udfordringer end pigerne … Har du mon ikke hørt den smøre før sammen med en masse andre “sandheder” om drenge og piger?
Jeg har hørt det alt for meget – og jeg ærgrer mig jævnligt over, hvor firkantet og stereotypt vi generelt opfatter køn – både i skolesammenhænge og i det hele taget.
Men der findes folk med skarpe og nuancerede kønsbriller – Bonnie Vittrup er en af dem. Hun har bl.a. skrevet Skolens bog om køn og ligestilling (som er meget øjenåbnende for alle de selvfølgeligheder ang. køn, vi accepterer uden at undre os), og hun holder også foredrag om kønsproblematikker.
Helt aktuelt debatterer hun med Niels Egelund om synet på drenge og piger og deres skolegang i bladet Folkeskolen. Læs hendes skarpe argumenter her.
Jeg har haft et svagt punkt for Marie Key siden hendes debut som sanger og sangskriver med cd-en, som vel er mest kendt for sangen om Mormor, som aldrig bliver tilfreds. Den cd rummer også rigtigt fine og vibrerende kærlighedssange – f.eks. Er det nu?
Marie Key har en vidunderlig stemme – og en helt særlig omgang med ord og rim. Man tror, man ved, hvad hun vil sige – og så siger hun noget helt andet – som f.eks. den med pløkkerne midt i Tabt mit hjerte.
Læs fint portræt af hende her, hvor hun blandt en hel masse andet fortæller, at sangen Festens bedste gæst fra den nyeste cd handler om Whitney Houston.
Jeg skal til koncert med Marie Key på torsdag. Og jeg skal stå helt oppe foran.
Jeg har lige læst Glenn Ringtveds nye ungdomsroman En god dreng – en virkelig fin og nuanceret historie om en hårdt prøvet og svigtet dreng. Bogen har et virkeligt fint sprog og Glenn Ringtved balancerer historien om Jonas, så man sidder tilbage med ondt i maven og et lille, men realistisk håb for den gode dreng. Jeg slugte den og var ved at brænde aftensmaden på – og min datter på 13 siger, at det er en af de bedste bøger, hun har læst i lang tid.
Så har Asta, hr. Bibi og det lille bæst fået lektørudtalelse, som bibliotekterne vurderer indkøb ud fra. Lektøren har vendt tommelfingeren op og konkluderer bl.a.:
Dette er en virkelig god pigeserie. (…) En skøn vedkommende serie om relevante emner.
I går hørte jeg Naja Marie Aidt fortælle om sin nyeste bog, romanen Sten, saks, papir, om sine skriveprocesser, om genre og sit forfatterskab iøvrigt. Hun er en meget levende og inspirerende fortæller. Jeg har lyst til at læse og gen-læse alle hendes bøger igen. Der er oplæsnings-godter m.m. på hendes hjemmeside. Jeg er begejstret. Især for Poesibogen og Alting blinker.
Luna Linea og Lui er bedste venner. De leger og holder om hinanden. Men så råber Maja: I er kærester, I er klamme.
Bogen er en Dingo til de ny-udsprungne læsere.
Jeg sidder og skriver på et manuskript, som ikke er strengt realistisk. Og det er svært, fordi jeg faktisk altid skriver realistisk. Fordi jeg synes, det er snyd, hvis man kan løse problemerne med en tryllestav. Og alligevel sidder jeg her og skriver noget, som kunne minde om et eventyr. Jeg finder på ting, som jeg ikke selv har set (og andre heller ikke har) – og det føles lidt forbudt, men også sjovt og udfordrende. Og det er jo ikke helt uden grund, at jeg er i gang med magien. Der er jo en historie, som skal fortælles – og den handler om at være menneske.
I går var jeg på besøg på Sjælsøskolen i Birkerød, hvor eleverne skal arbejde med nogle af mine bøger i Thea-serien. Vi fik snakket om mobning og fællesskab, om facebook og om at skrive.
Jeg var rigtig glad, da jeg kørte hjem i toget – og fik helt lyst til snart at skrive en ny bog i serien.
Det er Solveig Agerbak, som har lavet de fine forsider og vignetterne i bøgerne.
Den nye Asta-bog: Asta, hr. Bibi og det lille bæst er udkommet. Den er lidt anderledes end de andre Asta-bøger. Mere alvorlig – og ret sørgelig …
Bogen kan købes her.