Blog

Lige om lidt er det påskeferie og tid til

chokoladeæg og ture ude i foråret – og måske også en dans – ligesom Astas skønne klassekammerat, som Lars Horneman har tegnet:

God påske 🙂

Idiotsikker. Det er længe siden, jeg har hørt det ord. Eller brugt det. Jeg læste det i dag (husker ikke hvor). Jeg tror ikke, jeg vil bruge det, men nu sidder det fast.

Jeg er ved at skrive en sørgelig historie, som foregår i Paris. Jeg forsøger at få byen og stemningen, de hjemløse og alt det smukke og sære ved Paris til at spejle pigens historie.

Jeg har lige været fire dage i Paris – og det er overvældende. Stort og smukt. Og beskidt og … ubeskriveligt.

Jeg forsøger at få styr på indtryk og genskabe stemningerne. Og på en mur i Marais mødte jeg faktisk min hovedperson …

Jeg kan næsten ikke få nok af solen, fuglesangen og alt det, som spirer lige nu – og derfor sniger jeg mig til at arbejde udenfor, så snart det kan lade sig gøre.

Jeg kan godt lide at sidde ved mit skrivebord, og jeg savner sjældent kollegaer – men det er alligevel rigtig dejligt at komme ud. Især hvis jeg samtidig er så heldig at møde nogle af dem, som faktisk læser det, jeg skriver. For nylig var jeg på besøg på Giersings Realskole, hvor jeg mødte en stor flok børn, som både var gode til at lytte og stille spørgsmål.

Jeg er så heldig, at jeg allerede skal af sted igen til april, hvor jeg skal besøge en skole i Lem.

Så bliver det snart afgjort, om Asta er kommet i finalen til den fantastiske Orla-pris. Hvis du ikke har har stemt, kan du nå det indtil d. 17. marts – lige her

Luna Linea gider ikke hjælpe sin irriterende mor med en endnu mere irriterende opvask. Overhovedet. Og derfor må hun gå i vrede … og bande…

Luna Linea går hjemmefra er en Dingo-bog. Det er 4. bind i serien om Luna Linea og hendes gode ven Lui. Den er netop udkommet på Gyldendal.

Når jeg går en tur i boghandleren, bliver jeg som regel trist til mode over at se hvor få nye børne- og ungdomsbøger, der er på hylderne. Der udkommer virkelig mange gode børnebøger hvert år – og alligevel er det de sikre klassiskere, som alle kender, boghandleren har stående. Det er til at græde over – for børn har (også) brug for nyt – men lige for tiden er jeg faktisk selv i gang med at læse en af de store klassikere: Ronja Røverdatter sammen med min 9 årige datter. Kina Bodenhoff har oversat på ny – og det er en fest at læse. Vi glædes og lider med Ronja og Birk og røverne i Mattisskoven. Der er farlige skovhekse og mystiske grådværge, men mest af alt er der alle de komplicerede følelser hos de to røver-børn. Det er smukt og gribende. Så Ronja er klart en klassiker, alle børn skal møde, men der skal nye bøger på banen også…

Jeg skriver om vrede piger for tiden. Flere forskellige med hver deres vrede. De skælder ud, kaster med ting og har rasende dialoger med sig selv. Der er megen energi i vrede…

Historien  handler om en dreng og hans bedste ven Milo. En dag møder de en spåkone, som fortæller dem, at deres venskab er i fare. Og med den viden går det pludselig op for fortælleren, at hans ven faktisk er temmelig irriterende …

Bogen udkom i december sidste år – og kommer altså nu i 2. oplag. Bogen er illustreret af Lars Gabel.