Blog

  • Det er bare så typisk …

    Jeg hører den formulering alt for meget: Det er bare så typisk … drenge eller piger – og det bruges til at forklare eller bortforklare alt muligt.

    Det burde være åbenlyst for enhver, at alle piger ikke er ens – og at drenge heller ikke er det – og “Det er bare så typisk” er ikke en forklaring, men en forfærdelig mental dovenskab, som kræver kasser og kategorier til at dele verden op i. Det er synd for drengene såvel som for pigerne.

    Så kan vi ikke aftale, at vi stopper med at opfatte verden så forsimplet? Kan vi ikke blive enige om, at Emma Watson har ret i, at vi skal opfatte køn som en skala og ikke som en kategori. Start i hvert fald med at se hendes tale for FN. 

  • En fin anbefaling

    Jeg er så heldig, at den fine og sjove blogger Superheltemor har lavet en fin anbefaling af mine bøger om Luna Lina.

    Det har fra starten været mit mål med de bøger at gøre letlæsning til en sjov oplevelse – og derfor er jeg super glad for, at Superheltemor og hendes piger griner af Luna Linea.

    image

     
  • Ud på tur med Asta, Thea og de andre

    I dag har jeg været på skolebesøg i 4. klasse og snakke om mine bøger, og om hvordan jeg arbejder. Det var super dejligt at snakke med børnene, som havde læst nogle af mine bøger – og de stillede gode og velovervejede spørgsmål. De havde også en masse ideer, så nu er det bare med at komme i gang. Jeg har dog lige en korrektur, jeg skal være færdig med først.

  • Asfaltpatruljen – hulen

    Der er kommet lektørudtalelse på den anden bog om Rudi, Ali B og Naja. Lektøren anbefaler den og kalder den velskrevet – og roser også Mads Thembergs flotte illustrationer.

  • Asta og den lille søster

    I dag udkommer Asta og den lille søster, som er den 9. bog om Asta og hendes familie og venner.

     
  • Asta som lydbog

    De fire første bøger om Asta og Fanny findes nu som lydbøger

  • Meget mere Asta

    Den første bog om Asta – Asta og det store flytterod er lige udkommet i 6. oplag – og den 9. bog om hende og hendes familie og venner er lige på trapperne. Jeg har også lavet de første noter til den 10. og absolut sidste Asta-bog. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at Asta ville blive et så omfattende bekendtskab, da jeg skrev den første bog …

  • Thea og chatten

    Det er snart nogle år siden, jeg skrev Thea og chatten, men den bliver stadig læst i dansktimerne rundt omkring – for internettet giver stadig problemer for rigtig mange. 

    Der findes forskelligt undervisningsmateriale til bogen her og til hele serien her.

  • Selvfølgelig er jeg feminist

    Feminist er et ord med mange konnotationer – både positive og negative. For mig handler det om frihed og retten til at være, som man har lyst til – lige meget hvilket køn, man er født med. Det kan være svært at forklare feminisme – men Emma Watson gjorde det på fineste vis for FN forleden. Hør hendes meget fine tale her

  • En lille ny i Astas familie

    Så er den 9. bog om Asta snart klar. Lars er næsten færdig med at tegne – og her kommer et lille smugkik af Asta og hendes lille søster:

    Bogen udkommer i starten af november og er illustreret af Lars Horneman.