Jeg sidder og skriver på et manuskript, som ikke er strengt realistisk. Og det er svært, fordi jeg faktisk altid skriver realistisk. Fordi jeg synes, det er snyd, hvis man kan løse problemerne med en tryllestav. Og alligevel sidder jeg her og skriver noget, som kunne minde om et eventyr. Jeg finder på ting, som jeg ikke selv har set (og andre heller ikke har) – og det føles lidt forbudt, men også sjovt og udfordrende. Og det er jo ikke helt uden grund, at jeg er i gang med magien. Der er jo en historie, som skal fortælles – og den handler om at være menneske.