Viola – helt ærlig mor

Da jeg startede med at skrive bøgerne om Viola, lavede jeg to regler for mig selv:

  • at jeg ville vise det svære ved at leve sit liv i to forskellige hjem
  • at jeg ville pege på alt det håb, jeg kunne få øje på

Jeg lavede de regler, fordi skilsmissebørn ikke kan vælge noget andet. Deres virkelighed og hverdag er defineret af forældrenes valg – det er børnene, som må rejse frem og tilbage med Ikea-posen. Og det er væsentligt at få lov til at sige, at det er svært ind imellem. At det er fuld af savn og farvel. Men det er lige så vigtigt at vise, at der også kan opstå fine bånd og relationer til mennesker, man ikke selv har valgt. Med andre ord: Det er faktisk helt i orden at være negativt stemt over en ny mand, som pludselig kysser ens mor – men det er også smart at give ham en chance. Måske viser det sig endda, at han også bare er et menneske, som har været et (usikkert) barn en gang.

Og nu er der sket det meget dejlige, at Betina Falsing har læst Helt ærlig, mor – og hun siger bl.a.

“Hverdagsrealisme kan sagtens være både varm og sjov, selvom mor har fået en ny kæreste. Viola – Helt ærligt mor er socialrealisme 2026 fortalt sansende, legende, med håb og iklædt skønne illustrationer, der alt afhængigt af handlingen skifter mellem tegneserieformat, og enkeltside- og helsideillustrationer. Det er befriende dejlig og ærlig litteratur og perfekt til oplæsning uanset skilsmisse eller ej, og både forfatter og illustrator er veldrevne og erfarne i deres metier.”

Jeg siger: Tusind tak.

Læs hele den dejlige anmeldelse her: https://ibby.dk/review/viola-helt-aerligt-mor/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.