Kategori: Ikke kategoriseret

  • Bogslugerprisen – stjerne for en dag

    I dag har været en helt fantastisk og ganske særlig dag: Jeg har været på Række Mølle Skole i Skjern for at få overrakt Bogslugerprisen 2010 af Sabrina fra 5.B. Det var et super fint arrangement, hvor jeg fik overrakt bogslugerprisen, som er lavet af Jette Dissing: en fin ugle – med mit navn indgraveret! Der blev skålet i børnechampagne og til sidst fortalte jeg om Thea-serien.

    Tak til lærere og elever fra Række Mølle Skole – især Sabrina. Og til bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern Kommune for det gode initiativ. Uglen skal stå i min vindueskarm ved siden af mit bord og minde mig om en virkelig dejlig dag.

  • Rune Ole fra Akelejevej

    I morgen skal jeg ud på en skole i Hvidovre og fortælle om Rune Ole fra Akelejevej, som tre klasser har læst. Det er længe siden, jeg har snakket om den – og jeg glæder mig. 

    I morgen er også dagen, hvor Asta-bøgerne udkommer. 

  • Dagens graffiti …

    … stammer fra Porto, hvor jeg lige har været i et par dage. En meget smuk og grim og mærkelig og fantastisk og sjov by. Og faldefærdig – og helt fuld af meget flot, sjov og sær grafiti.

    Jeg ved ikke, hvad der står, men jeg så dette overskæg mange steder i byen – i mange forskellige farver.

    Ved du, hvad det betyder? Eller har du et godt gæt?

  • Dagens arbejde

    Jeg skriver på et indisk eventyr til frilaesning.dk. De to første kapitler kommer i næste uge. 

  • Dagens ret

    … risengrød, siger børnene. Selv om der er lang tid til jul. 

  • Dagens glade budskab

    Om præcis 14 dage lander de to første bind af serien Bedste venner på boghandlernes hylder. Jeg har lige fået dem fra trykkeriet. Det er en god fornemmelse. 

  • Dagens vits

    Hvad er forskellen på lærere og myg? 

    ………….

    …..

    ..

    .

    Myg irriterer kun om sommeren!

  • Dagens info

    Børn, som spiser sundt og varieret, må spise 15 nutellamadder om ugen. 15. Hvis de altså ikke spiser andet sødt… 

  • Dagens spørgsmål

    Hvordan får man fyldet ind i fyldte chokolader? 

  • Hurtige hænder

    Et middel mod træthed eller dårligt humør – tjek denne video med to fantastiske og særprægede dansere. Jeg bliver ikke træt af at se på dem.