Kategori: Ikke kategoriseret

  • Asta 4

    Manuskriptet til den fjerde bog om Asta har været forbi min redaktør – og nu er jeg i gang med rettelser og gennemgang af teksten igen. Det ser umiddelbart lidt massivt ud med alle de rettelser, men det er en god proces at få spørgsmål til teksten og komme igennem den igen. 

  • Søren Huss – sorgen & ingen

    Vi købte Søren Huss’ album, da det udkom, men der gik et par uger, før jeg turde høre det. Med tanke på den tragiske ulykke, som ligger bag sangene, havde jeg en fornemmelse af, at jeg måtte lytte til musikken med en særlig opmærksomhed. Eller måske var jeg i virkeligheden lidt på vagt overfor den store sorg, jeg ventede at møde. Heldigvis fik jeg sat musikken på. Sorgen og Ingen er meget smerteligt, men også virkelig stærkt og smukt og kærligt. Hør en bid: http://www.youtube.com/watch?v=IuiB48M1Lmk

  • Lars Horneman knokler

    Asta 3 er på trapperne. Lars Horneman arbejder med tegningerne. Se en rigtig flot, farvelagt illustration på Lars’ hjemmeside. 

  • Skolebesøg

    Jeg har været på besøg på Odense Friskole, hvor 5. og 6. klasserne skulle høre om Thea, Mike, Simone og de andre. Jeg havde også den nye bog i serien med. 

    Det er sjovt og interessant at tale med børnene om bøgerne – og det er dejligt at komme ud og mærke stemningen på en skole.

  • Ramish og hærværket

    Fjerde bind i serien om eleverne fra Rosenmarkskolen er lige kommet fra trykkeriet. Ramish og hærværket er en lidt barsk historie om Ramish og hans gode ven Hassib, som løber ind i en masse problemer, da deres skaterpark en dag bliver smadret. Bogen udkommer i slutningen af februar.

    Bøgerne er lækkert illustreret af Solveig Agerbak.

  • På tomandshånd

    Jeg har været “På tomandshånd” med Signe Ryge på Tv2fyn+. Se udsendelsen her.

  • Fallulah

    Fallulahs sang Out of it er titelmusik til serien Lykke, som kører på DR for tiden. Den er fed, som vi sagde, da jeg var ung. Hør den her. Igen og igen og igen. 

  • Levende dukker

    Natasha Walter har skrevet bogen Living Dolls, hvor hun, med udgangspunkt i en tur på sin datters lyserøde værelse, har undersøgt alle de idealer moderne kvinder og piger skal leve op til. Hun har bl.a. et kritisk blik på bratzdukker, som kun skal være sexede og intet andet – og hun afviser hele forestillingen om, at piger tænker på en måde og drenge på en helt anden. 

    Et regelmæssigt spark i kønsproblematikken er vigtigt: Få det her i artiklen Sex har besejret feminismen fra Politiken.

  • Asta og det glemte gravsted på fortællingen.dk

    Så er den anden bog i serien Bedste Venner, Asta og det skjulte gravsted, anmeldt på fortællingen.dk. Vi er i gang med at gøre 3-eren klar til tryk. 

  • Mere 70-erlyd

    Her er lidt mere lydtapet fra min barndom. Shubidua selvfølgelig. Jeg var til koncert med dem i Odense Idrætshal, da jeg var 8 år. Ret cool og med brede ben i bukserne.