I løbet af dette sære forår er det for alvor op for mig, hvor meget naturen og årstiderne betyder for mig. Jeg bliver påvirket af vejret, duftene og himlens skiften. Jeg venter utålmodigt på, at høstanemonerne skal springe ud, jeg bliver glad, når jeg ser det første modne brombær osv.
Siden 1. maj har jeg taget et billede af et bestemt træ, som står et meget dejligt sted på min løberute. Reglen er, at jeg skal tage et billede, hver gang jeg kommer forbi det – i et helt år. Og allerede nu kan jeg se, at det er sjovt at følge.
Og nu er det så, at jeg også vil forsøge at få naturen ind i teksten. Jeg er gået i gang med at skrive noget, hvor naturens gang skal spille en rolle. Jeg er ikke nået så langt, men jeg kan mærke, at det bliver sjovt.
