Et forfatterbesøg sætter gang i både skrive- og læselyst – det sætter tanker og forestillinger i gang. Jeg kan ikke komme i tanke om grunde til IKKE at få en forfatter ud i børnehaver og skoler. Statens Kunstfond har en pulje, som giver tilskud til forfatterens honorar, så institutionen kun skal betale transporten. Puljen hedder: Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge. Det kan godt se lidt besværligt ud at søge, fordi puljen dækker andre projekter end forfatterbesøg, men det er det reelt ikke – det forgår sådan her:
1: Find en forfatter (gerne mig – men jeg har så mange gode kollegaer, som også gerne kommer ud – det kunne også være en illustrator, som kan sætte gang i helt andre processer).
2: Aftal en dato, et emne og målgruppen samt hvordan besøget er tænkt i forhold til eleverne og den øvrige undervisning. Få forfatteren/illustratoren til at sende et kort CV, som skal bruges i ansøgningen.
4: TRYK på: Hvad skal ansøgningen indeholde? og udfyld Honorarskemaet.
5: TRYK på Ansøg – og udfyld ansøgningen. Husk at vedhæfte honorarskema samt kort CV på forfatteren/illustratoren i punkt 3
6: SEND – inden 1. februar.
7: VENT
8: Dette punkt er lidt mere usikkert – men forhåbentlig får du tilskud, og børnene får besøg. Du har i hvert fald gjort en indsats.