Der er et barn på min datters skole, som spiser de andres madpakker. Hvis de lige lader lidt mad stå på bordet og løber udenfor for at lege, er maden væk. En halv bøtte med pastasalat er forsvundet. Eller et æble, der allerede var spist lidt af. Og det er børnene i 2.A sure over, fortalte min datter mig i morges. Men jeg kunne ikke dele forargelsen. Jeg fik bare smerte bag øjnene ved tanken om, hvor sulten man må være, hvis man stjæler de andres mad. Og hvor flov. Jeg synes, de alle sammen skal stille deres madpakker på bordet og gå ud og lege.
– forfatter –
