Sommerferien giver tid til at få læst gode bøger – på tæpper i solen, på en bænk i skyggen, i sengen om aftenen, hvor der dufter af kaprifolium …
Denne sommer vil jeg læse:
Murakamis Kafka ved stranden (jeg er langsomt ved at vænne mig til hans detaljerigdom og gode tid.
Martin A Hansens Løgneren, som jeg har læst for mange år siden, men trænger til at genlæse.
Dickens David Copperfield, som jeg har hørt flere tale om på det sidste.
Jeg vil også have fingre i Iben Mondrups Store Malene, for den lyder vild.
Jeg har forsøgt mig med en krimi forleden, men jeg orker ikke at læse om meningsløs og ulækker vold og livstrætte politifolk. Heller ikke selv om det er sommer.
Med min yngste skal jeg genlæse Mumitroldene. Jeg tror, vi tager alle romanerne. Det er et fantastisk og sært univers med meget skønne og vilde naturbeskrivelser. Der er til mange gode timer i solen, skyggen og ved stranden …
God sommer …