I næste uge skal jeg på tur – ud på fem forskellige skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune og snakke om Thea, Mike, Ramish, Simone og de andre i serien om børnene fra Rosenmarkskolen. Jeg har den nye bog i serien, Emma og kampen, med i tasken. Den har lige fået en rigtig fin lektørudtalelse, som jeg er glad for. Især fordi lektøren fremhæver, at bogen er i øjenhøjde. Jeg glæder mig til at komme ud at snakke med eleverne om bøgerne og alt det andet, som det ender med, at eleverne og jeg har lyst til at snakke om.