På ryggen af sommeren

Jeg er lige så stille vendt tilbage til computeren efter en lang sommer med solbrændte dage, badeture, kedsomhed,
glæde og ubegribeligt blå himmel. Sådan en sommer, som bliver
siddende i kroppen længe og som alligevel er lidt svær at forlade.
Og selv om der er vemodigt at sige farvel til dovne dage og solskin, er
jeg også ret glad for sensommerens brombær og solsikker, dug i spindelvæv og kølige morgener med børn på cykler på vej i
skole. Og jeg er faktisk også klar til at komme i gang med at skrive igen. Jeg har gode projekter, som har ligget og ventet, og det er en god fornemmelse at åbne computeren igen.


Senere på måneden udkommer den tredje bog i serien om Frede og Selma. Den hedder Selma og mørket og en blød, sort kat. Den er lige kommet fra tryk, og den er vældigt fin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.