Man kan skrive alle steder. Det kræver ikke andet end en computer eller papir og pen. Og koncentration selvfølgelig. Lidt vilje også. Da jeg begyndte at skrive i starten af 00’erne, stod mit skrivebord for enden af vores seng i soveværelset. Det kunne lige klemmes ind der, og jeg skrev med dejlig udsigt til genboens store birketræ. Det var en dejlig skriveplads. Men det var også lidt klemt, og en drøm om lidt mere plads begyndte at forme sig i mit hoved, og da jeg er gift med en handlekraftig og handy mand, byggede han et skrivehus til mig bagerst i vores lille have. Et helt vidunderligt hus. Et fristed. Et helle. Det var en milepæl at rykke ud af huset og gå på arbejde. Jeg kunne brede mig på en ny måde – skrive og rode og tage mig en lur.
Sidste år solgte vi vores hus i Odense for at flytte til Horne Land, og noget af det sværeste ved den flytning var at sige farvel til mit skrivehus. Det var hårdt at pakke sammen, det føltes helt forkert at give slip på det sted. Af mange forskellige grunde har jeg har ikke rigtig skrevet noget det sidste år – det er ikke kun, fordi jeg savnede mit hus, men det er helt sikkert forbundet med en fornemmelse af at være lidt hjemløs.
Men nu er jeg rykket ind i et nyt skriveværksted. Denne gang i frugtlunden med udsigt over vandet. Skrivebordet er det samme, reolen er vores gamle fra Odense med ny farve. Gulvbrædderne er mere end 100 år gamle. Fornemmelsen af frihed og råderum vidunderlig. Her kan jeg rode og skrive og være mig selv.
@trine Nej hvor fedt. Sådan et rum skulle alle have ❤️
En smuk beskrivelse af betingelserne for kreativ udfoldelse og en kærlighedserklæring fra den handlekraftige mand – så bli’r det ikke bedre – tak for dét og for de fine billeder – stort forårsknus til jer