Jeg starter det nye år med skrive videre om Tilde, som jeg allerede har skrevet to bøger om. Hun er 13 år og temmelig optaget af at finde ud af, hvordan hun skal være i verden. I den nye bog handler det primært om, hvordan hun – og hendes veninder og familie – forholder sig til klimakrisen og ønsket om nye, smarte bukser og rejser til fremmede egne. Det er kompliceret problematik, som jeg selv roder en del med at finde ud af.
Sidste år begyndte jeg at tegne hos Signe Parkins i Århus – og det har været en meget øjenåbnende oplevelse at være begynder – famlende og prøvende og fuld af tvivl. Mit næste kursus hos Signe Parkins handler om planter og blomster, som jeg er blevet en smule besat af. Jeg er ret spændt på, hvor det fører mig hen, men det er virkelig dejligt at have et sted, hvor jeg laver noget som bare er for sjov.