Blog

  • Dagens graffiti …

    … stammer fra Porto, hvor jeg lige har været i et par dage. En meget smuk og grim og mærkelig og fantastisk og sjov by. Og faldefærdig – og helt fuld af meget flot, sjov og sær grafiti.

    Jeg ved ikke, hvad der står, men jeg så dette overskæg mange steder i byen – i mange forskellige farver.

    Ved du, hvad det betyder? Eller har du et godt gæt?

  • Dagens arbejde

    Jeg skriver på et indisk eventyr til frilaesning.dk. De to første kapitler kommer i næste uge. 

  • Dagens ret

    … risengrød, siger børnene. Selv om der er lang tid til jul. 

  • Dagens glade budskab

    Om præcis 14 dage lander de to første bind af serien Bedste venner på boghandlernes hylder. Jeg har lige fået dem fra trykkeriet. Det er en god fornemmelse. 

  • Dagens vits

    Hvad er forskellen på lærere og myg? 

    ………….

    …..

    ..

    .

    Myg irriterer kun om sommeren!

  • Dagens info

    Børn, som spiser sundt og varieret, må spise 15 nutellamadder om ugen. 15. Hvis de altså ikke spiser andet sødt… 

  • Dagens spørgsmål

    Hvordan får man fyldet ind i fyldte chokolader? 

  • Hurtige hænder

    Et middel mod træthed eller dårligt humør – tjek denne video med to fantastiske og særprægede dansere. Jeg bliver ikke træt af at se på dem. 

  • Sagt af bogslugere

    Bogslugerprisen er en rigtig fin konkurrence – især fordi alle bogslugerne skal skrive noget om bøgerne, de stemmer på. Det er rigtig sjovt og lærerigt at læse, hvad de har skrevet. Her er et lille udpluk af udsagnene om Thea og chatten:

    Jacob:

    den var super god og fordi at man ved ikke hvem sadboy er så man går og spikolere hvem han mon kunne være

    Mads: 

    Altså alt i alt ville jeg nok ikke give denne bog fem point, fordi den simpel hen er så kort!Men når jeg lægger det fra så er den egentlig rimelig god.

    Laura:

    jeg er held vild med bogen. der er ikke så meget spænding i bogen. men den er sådan en jeg kunne læse igen og igen

  • Vinder

    Jeg har vundet bogslugerprisen – og det er jeg rigtig glad for. I november skal jeg over og modtage prisen.