Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg har ingen små børn, som er startet i skole i dag. Og selv om jeg derfor ikke har været ude og købe nye blyanter og bogbind, har jeg alligevel en stærk fornemmelse af sæsonstart. Jeg synes, at august føles mere som “nyt år” end 1. januar. Sensommeren har både alvor og en lille bitte melankoli, som jeg er meget glad for. Høsttiden og luften, som bliver skarpere, imens kroppen stadig husker sommerens sol og havbad. Jeg får lyst til at skrive og strikke noget i uld.

Og jeg har besluttet mig for, at jeg vil prøve at skrive et ugentligt opslag om stort og småt fra skrivehuset her. For jeg er havnet i et delingstomrum. En slags delingslammelse måske, som jeg vil prøve at komme ud af. For Instagram – som jeg ellers har været glad for – er alt for fuld af skrald og amerikansk højredrejning, datahøst og manipulation. Jeg har en konto på Pixelfed, men det fungerer ikke helt for mig endnu. Måske fordi jeg ikke kender “min flok” på samme måde som jeg gjorde på Instagram. Det er under alle omstændigheder sværere for mig at dele noget der. Så nu prøver jeg her – selv om jeg har sagt til mig selv, at siden skulle gennemrenoveres, før jeg kunne tage den i brug igen. For efter at have været i gang med at renovere bondehus i flere år, har jeg lært, at det ikke behøver at være perfekt for at fungere. Hvis du vil modtage mail, når der er nyt, kan du trykke Følg mig oppe i hjørnet …

Jeg har blandt andet brugt sommeren på at samle frø fra valmuer og morgenfruer, som jeg skal have med ud til børnehaver og i de små klasser, som jeg skal besøge sammen med min og Signe Kjærs ven Omar. Både Omars altan og Omar og Dagmar er ved at finde vej ud til børnene, og det er jeg virkelig glad for. Jeg er ved at udtænke et koncept, som fungerer godt til børnehavebørn. Det får præmiere i Humlebæk til oktober. Jeg er også i gang med at skrive en læsebog om Omar – mere om det senere på efteråret.

Og som en lille godbid er her et billede af min tre røde katte: Musse, Mogens og Buster, som ligger så sødt, som lå de på rede i en krog på gårdspladsen.

Man kan skrive alle steder. Det kræver ikke andet end en computer eller papir og pen. Og koncentration selvfølgelig. Lidt vilje også. Da jeg begyndte at skrive i starten af 00’erne, stod mit skrivebord for enden af vores seng i soveværelset. Det kunne lige klemmes ind der, og jeg skrev med dejlig udsigt til genboens store birketræ. Det var en dejlig skriveplads. Men det var også lidt klemt, og en drøm om lidt mere plads begyndte at forme sig i mit hoved, og da jeg er gift med en handlekraftig og handy mand, byggede han et skrivehus til mig bagerst i vores lille have. Et helt vidunderligt hus. Et fristed. Et helle. Det var en milepæl at rykke ud af huset og gå på arbejde. Jeg kunne brede mig på en ny måde – skrive og rode og tage mig en lur.

Sidste år solgte vi vores hus i Odense for at flytte til Horne Land, og noget af det sværeste ved den flytning var at sige farvel til mit skrivehus. Det var hårdt at pakke sammen, det føltes helt forkert at give slip på det sted. Af mange forskellige grunde har jeg har ikke rigtig skrevet noget det sidste år – det er ikke kun, fordi jeg savnede mit hus, men det er helt sikkert forbundet med en fornemmelse af at være lidt hjemløs.

Men nu er jeg rykket ind i et nyt skriveværksted. Denne gang i frugtlunden med udsigt over vandet. Skrivebordet er det samme, reolen er vores gamle fra Odense med ny farve. Gulvbrædderne er mere end 100 år gamle. Fornemmelsen af frihed og råderum vidunderlig. Her kan jeg rode og skrive og være mig selv.

Det er havetid – og du kan vinde et signeret – af både Signe og mig – eksemplar af Omar og Dagmar får noget til at gro. Du skal skrive en kommentar herunder for at være med i lodtrækningen. Jeg finder en vinder d. 18. april

Tegneren Signe KJær og jeg deler glæden ved at være i naturen. I 2021 lavede vi Omars altan, som handler om kærligheden til skoven og dens liv og om glæden ved at være i den ro, alt det grønne kan give.

Omar er blevet godt modtaget – og kan f.eks. ses og høres på DR, hvor Anders Agger læser den højt

I en tid hvor meget virker uoverskueligt bliver det endnu vigtigere at skabe kontakt med naturen og få noget til at gro. Det er en meget basal måde at skabe mening på – at se det grønne spire frem. Så nu har Signe og jeg digtet videre. Altanen er blevet for lille til Omar og Dagmars projekter – og de indtager et stykke af græsplænen, så de kan dyrke kartofler og så sommerblomster. Ikke helt uden besvær, selvfølgelig.

Ligesom i Omars altan, hvor Dagmar er på alle billederne, hvis man ser godt efter, har Signe sørget for, at der gemmer sig noget imellem morgenfruer og skvalderkål.

Omar og Dagmar får noget til at gro udkommer i morgen.

Skal du og dine elever have besøg af mig? Eller kunne I tænke jer at komme på besøg hos mig?

Jeg er med i Statens Kunstfonds katalog “Levende litteraturmøder”, som giver tilskud til forfatter- og illustratorbesøg.

https://www.kunst.dk/for-ansoegere/vejledninger/katalog-levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge

Næste år kunne jeg godt tænke mig at flytte møderne til min gård på Sydfyn (Horne Land). Og fordi jeg så bare kan åbne min dør og gå ud på gårdspladsen, kan besøget hos mig – udover at rumme et foredrag om mine bøger – også give tid til at eleverne selv skriver. Hvis det er godt vejr, kan vi sidde på stenaldergravhøjen, hvis det regner sidder vi i laden, hvor vores to ugler også holder til.

Lige meget om I kan komme til mig eller jeg skal komme til jer, er der ansøgningsfrist 16. januar.

https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge

Skriv til trine@bundsgaard.net for at høre mere …

Billedfortællingen Himmeløjne har været længe undervejs. Jeg startede på at skrive de første tekster for syv år siden – og teksten har haft mange former – langdigt, en slags installation m.m. indtil det til sidst er blevet til en billedfortælling i samarbejde med Signe Kjær. Historien tager afsæt i – og har ekkoer fra – min egen barndom, men er en fiktiv fortælling om at vokse op med en far, som går i hundene. Der findes alt for mange børn i Danmark, som vokser op med alkoholiserede forældre, og med bogen vil jeg gerne sige, at det somme tider kan være bedre at sige nej tak end at nøjes med alt for lidt omsorg.

Er du ved at planlægge næste skoleår – og skal jeg komme på besøg?

Et forfatterbesøg er en god vej til større læselyst og eftertænksomhed og samtidig en dejlig måde at afslutte et litteraturforløb og få svar på en masse spørgsmål.

Statens kunstfond har netop åbnet for ansøgning til puljen: Levende litteraturmøder for børn og unge, som giver stort tilskud til et forfatterbesøg: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge.

Jeg har i denne omgang skitseret tre forskellige litterære møder til henholdsvis børnehave, indskoling og mellemtrin, men jeg er åben for andre ønsker. Alle møder varer cirka en time-halvanden, og jeg svarer naturligvis på alle slags spørgsmål om mig selv og mine bøger.

Kontakt mig på mail trine@bundsgaard.net for yderligere information eller for at lave en aftale.

Jeg glæder mig til at snakke om Frede og Selma, og Omar og Ingeborg og de andre og håber, vi ses.

Litterære møder med Trine Bundsgaard:

Børnehave:

Frede og Selma og alle de følelser

En helt almindelig børnehavedag byder på mange følelser: glæde, konflikt, generthed og jalousi. Det er slet ikke så let at gå i børnehave – og det kræver spejling og samtale at lære sig selv og sine følelser at kende. Med udgangspunkt i Frede og Selma snakker vi om venskab, følelser og livet i børnehaven og i familien. Jeg læser en af bøgerne højt og bagefter laver børnene deres egen lille bog om at gå i børnehave.

Indskoling:

Hvad skal der gro på din altan?

Omars altan handler om Omar, som elsker naturen og egentlig helst bare vil have lov til at snakke med dyrene og samle pinde og grene, selv om hans far og mor synes, at han hellere skulle lege med de andre børn. Med afsæt i bogen skal vi snakke om, hvordan man finder ud af, hvad man holder allermest af. Vi skal også snakke om glæden ved natur, træer og kogler.

Gyldendal har udarbejdet et litteraturforløb til bogen, som udkommer til september

Mellemtrin:

Findes den almindelige familie?

Det litterære møde tager udgangspunkt i bogen Hvis vi var en almindelig familie og lægger op til en samtale om forskellige slags familier, om opvækst og køn. Jeg fortæller om bogens tilblivelse og mine tanker bag historien, og eleverne har mulighed for at stille spørgsmål til bogen og processen og mit øvrige forfatterskab.

Gyldendal har udviklet en litteraturguide til Hvis vi var en almindelig familie.

Omar har fået dejlig omtale

Omars altan har fået fine ord med på vejen:

Litteratursiden:

“Ualmindelig fin billedbog fortæller historien om en lille introvert dreng, der elsker at kigge på dyr og træer i skoven.“

Weekendavisen – Anna K. Skyggebjerg:

Historien om Omar er lige så rørende, som den er enkel (…)

Trine Bundsgaard har valgt at forvalte de sproglige benspænd med ultrakorte sætninger og afsnit, så teksten får en sansende og næsten lyrisk karakter: »Bladene rasler, en spætte hakker, en mus skynder sig væk. / Midt i det hele er Omar.

Nordjyske Stiftstidende – Bodil Christensen:

ILLUSTRATIONERNE er detaljerede og kan give anledning til masser af samtale,mens detaljerne også giver hjælp til læseren, der får handlingen i både tekst og billeder. Det er muntert, og det er fantastisk, hvordan man med så få sætninger kan skrive en bog om en introvert dreng.

Bogoplevelsen (instagram):

Bogen har ikke fået megen omtale. Det er synd. Den fortjener opmærksomhed. Dels fordi den er udgivet i samarbejde med ordblindeforeningen med målet om at inddrage mere litteratur i alle hjem, men også fordi den lader naturen og repræsentationen fylde. Det er i sandhed en inviterende bog og en bog af tiden.
Jeg vil anbefale til børnehaven og de yngste i indskolingen. Den kalder på dialogisk læsning og besøg i naturen. Man kunne eksempelvis plante en skov og lave et hebarium.

Det nye år starter på dejligste vis: Frede vil ikke være med til mandag er månedens bog på Kulturstationen i Vanløse, hvor bibliotekarerne har lavet en FREDE-VÆG (!) og et fint inspirationsark til læsning af Frede- og Selma-bøgerne dialogisk.

Det er Julie Ottosen, som viser Frede frem på billedet, som jeg har lånt fra Instagram. Jeg vil iøvrigt anbefale at følge Julie – hun er meget inspirerende, underholdende og vidende om ny børnelitteratur.

Omars altan handler om at se og blive set – og en hel del om træer. Bogen er blevet til i et samarbejde imellem Gyldendal, Læs for Livet og Ordblindeforeningen, som handler om at skabe letlæste billedbøger til ordblinde voksne.

Signe Kjær har lavet de vidunderlige illustrationer, som gemmer på en ekstra fortælling til den opmærksomme læser.

Det er blevet en meget smuk bog, som jeg godt tør anbefale til alle.