Kategori: Ikke kategoriseret

Så bliver det snart afgjort, om Asta er kommet i finalen til den fantastiske Orla-pris. Hvis du ikke har har stemt, kan du nå det indtil d. 17. marts – lige her

Luna Linea gider ikke hjælpe sin irriterende mor med en endnu mere irriterende opvask. Overhovedet. Og derfor må hun gå i vrede … og bande…

Luna Linea går hjemmefra er en Dingo-bog. Det er 4. bind i serien om Luna Linea og hendes gode ven Lui. Den er netop udkommet på Gyldendal.

Når jeg går en tur i boghandleren, bliver jeg som regel trist til mode over at se hvor få nye børne- og ungdomsbøger, der er på hylderne. Der udkommer virkelig mange gode børnebøger hvert år – og alligevel er det de sikre klassiskere, som alle kender, boghandleren har stående. Det er til at græde over – for børn har (også) brug for nyt – men lige for tiden er jeg faktisk selv i gang med at læse en af de store klassikere: Ronja Røverdatter sammen med min 9 årige datter. Kina Bodenhoff har oversat på ny – og det er en fest at læse. Vi glædes og lider med Ronja og Birk og røverne i Mattisskoven. Der er farlige skovhekse og mystiske grådværge, men mest af alt er der alle de komplicerede følelser hos de to røver-børn. Det er smukt og gribende. Så Ronja er klart en klassiker, alle børn skal møde, men der skal nye bøger på banen også…

Jeg skriver om vrede piger for tiden. Flere forskellige med hver deres vrede. De skælder ud, kaster med ting og har rasende dialoger med sig selv. Der er megen energi i vrede…

Historien  handler om en dreng og hans bedste ven Milo. En dag møder de en spåkone, som fortæller dem, at deres venskab er i fare. Og med den viden går det pludselig op for fortælleren, at hans ven faktisk er temmelig irriterende …

Bogen udkom i december sidste år – og kommer altså nu i 2. oplag. Bogen er illustreret af Lars Gabel.

Der er stor kulturfestival i Odense for tiden: H.C.Andersen Festivals. Og selv om jeg godt kan synes, at min by skamrider vores nationaldigter i markedsføringsøjemed, er der altså fine ting på programmet i disse dage. I går aftes havde jeg fornøjelsen af en alternativ og skæv udgave af Lille Idas blomster fremført af en gruppe musikere, akrobater og skuespillere i Munke Mose. Truppens musikere førte publikum (som var en skønsom skare af unge og gamle) rundt i parken under forestillingen, som er skabt til netop dette sted.

Lille Idas blomster kunne de vildste akrobatnumre og Lille Ida selv kunne synge på et slavisk sprog og slaskede ellers rundt med sin store dukke, som lignede hende selv til forveksling. 

Forestillingen spiller også torsdag, fredag og lørdag og kan klart anbefales. Se programmet for festivallen her.

Hun vil have meget sukker. Hun trænger til det. Lige nu. Men hendes mor siger nej. For sukker er et monster – og det står også i avisen, at det er dårligt for alting. Men lader Lunea Linea sig standse af, hvad
hendes mor siger? Og hvordan er det egentlig lige med morens egne sukkervaner?

Vi vågnede tidligt i morges, for første skoledag efter sommerferien er helt speciel. Jeg har nydt sommeren og solen – men nu er det dejligt at være tilbage ved mit skrivebord.

Jeg har lige afleveret den 8. Asta-bog til Lars Horneman, så han kan få lavet nogle tegninger. Bogen hedder Asta og den hemmelige nøgle – og jeg vil ikke udelukke, at Asta finder ud af, hvad Bittens gamle nøgle skal bruges til… Bogen udkommer en gang i efteråret.

Inden længe kommer der også en ny Luna Linea, som hedder Luna Linea og den søde tand. Luna Linea trænger frygteligt til noget sødt, men hendes mor siger, at sukker ikke er godt…

Sommerferien giver tid til at få læst gode bøger – på tæpper i solen, på en bænk i skyggen, i sengen om aftenen, hvor der dufter af kaprifolium …

Denne sommer vil jeg læse:

Murakamis Kafka ved stranden (jeg er langsomt ved at vænne mig til hans detaljerigdom og gode tid.

Martin A Hansens Løgneren, som jeg har læst for mange år siden, men trænger til at genlæse.

Dickens David Copperfield, som jeg har hørt flere tale om på det sidste.

Jeg vil også have fingre i Iben Mondrups Store Malene, for den lyder vild.

Jeg har forsøgt mig med en krimi forleden, men jeg orker ikke at læse om meningsløs og ulækker vold og livstrætte politifolk. Heller ikke selv om det er sommer.

Med min yngste skal jeg genlæse Mumitroldene. Jeg tror, vi tager alle romanerne. Det er et fantastisk og sært univers med meget skønne og vilde naturbeskrivelser. Der er til mange gode timer i solen, skyggen og ved stranden …

God sommer …

Der er et barn på min datters skole, som spiser de andres madpakker. Hvis de lige lader lidt mad stå på bordet og løber udenfor for at lege, er maden væk. En halv bøtte med pastasalat er forsvundet. Eller et æble, der allerede var spist lidt af. Og det er børnene i 2.A sure over, fortalte min datter mig i morges. Men jeg kunne ikke dele forargelsen. Jeg fik bare smerte bag øjnene ved tanken om, hvor sulten man må være, hvis man stjæler de andres mad. Og hvor flov. Jeg synes, de alle sammen skal stille deres madpakker på bordet og gå ud og lege.