Forfatter: Trine Bundsgaard

  • Fanatikere i underbukser…

    Det vrimler med sundheds-fanatiske kvinder for tiden. Den ene bog efter den anden lover længere levetid og kernesunde børn via mærkelige kure og en hel masse forsagelse.  

     

    Der er altid grund til at være forbeholden overfor fanatisme – og når de så oven i købet insisterer på at formidle deres budskab iført undertøj, er der al mulig grund til at være på vagt.

     

    Jeg forstår godt lysten til sundhed, men trangen til at missionere i underbukser fatter jeg slet ikke…

     

     

  • Welcome to The United States of America

    …sagde den flinke mand på ambassaden og godkendte vores visum-ansøgninger. Det krævede blot et meget grundigt tjek, inden vi fik lov til at komme ind på ambassaden. I hold.Og at vi betalte 700 kr – pr. næse. Så fik vi til gengæld taget fingeraftryk, og vi så, hvordan de undersøger biler, som skal køres ind på ambassadeområdet.

     

    Vi har med andre ord styr på de to første vigtigste ting for at kunne tilbringe 4 måneder i USA:

     

    Flybillet

    visum

     

    … og nu mangler vi så bare noget at bo i.

  • Hvorfor må de ikke få frokostpause?

    Jeg er lige blevet færdig med en historie om Ronny S og Kira til www.frilaesning.dk. Ronny S og Kira pjækker fra skole – for de får for meget skæld-ud og de må heller ikke sidde ved siden af hinanden. Og de har slet ikke tid til at spise deres madpakke.

     

    Det med madpakken er mig en gåde: Hver dag sidder langt de fleste af dette lands skolebørn og hugger maden i sig. Hvorfor har de ikke en ordentlig, lang pause til at spise og slappe af i? Optimalt set skulle de selvfølgelig ha’ serveret et sundt måltid mad på skolen, så de slap for mors sure madpakke, men man kunne vel starte i det små – med mere tid. Jeg stemmer for, men jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på for at få det ud i livet.