Mere end 60.000 danske børn lever i fattigdom, og det er både sørgeligt og svært at forholde sig til. Jeg har ad flere omgange haft lyst til at skrive om det – uden helt at kunne finde en vej ind. Indtil det gik op for mig, at det er nødvendigt at være konkret. Altså sådan helt konkret og detaljeret. I “Hvis vi var en almindelig familie” planlægger fortælleren sin lillesøsters fødselsdag med meget begrænsede midler og med overvejelser over, hvordan der kan blive råd til både gaver, servietter og kage til gæsterne. Og lillesøster Ingeborg er godt klar over, at hun ikke skal regne med at få en cykel ligesom klassekammeraten eller noget andet stort, som hun egentlig ønsker sig, imens hun klippe-klistrer sin lange ønskeseddel. Men hun drømmer alligevel, og hendes mor og fortælleren gør, hvad de kan for at give Ingeborg en fin dag. Og det får hun – men der er mange kompromisser undervejs – og det er en fejring, som ligger et stykke væk fra middelklassens ubesværede fest.
Ved at vælge noget så almindeligt som en fødselsdag som ramme bliver fattigdommen meget synlig, og det bliver tydeligt, hvor meget viljestyrke det kræver at skulle vende hver en krone. Det handler jo også om at holde en facade og ikke skille sig for meget ud i klassen. Jeg tror, at børn, som vokser op i fattigdom meget let overtager forældrenes bekymring for, hvordan det hele skal gå. Jeg håber, bogen vil skabe indsigt i, hvordan det er at være et fattigt barn i Danmark.
