Jeg har været på felttur i en 6. klasse i dag. De har læst Thea og chatten samt næste bind, Mike og talenterne, som egentlig først udkommer i juli, men som de har fået lov at låne manuskriptet til, fordi jeg er gode venner med deres lærer.
I dag var det så deres tur til at yde: de skulle give mig ideer og input til de næste bind i serien. Det er planen, at der skal komme to bind næste år. Det første, Simones søster, har jeg skrevet.
Børnene/de unge kom med mange fine ideer og tanker om venner, mobning, alkohol, kærester m.m. Vi sluttede af med en snak om forældre. PINLIGE forældre. For det var de enige om: At forældre bare var for meget, for pinlige, forkerte. Det stod helt uden for diskussion, at
forældre kunne være fornuftige og gode at snakke med. Nul. De opfattede forældrene som pinlige og irriterende. Jeg ved godt, at det er sådan – jeg kan også selv huske det – men jeg er jo også mor. Og dermed pinlig. Brandærgerligt.
Men besøget i 6. klasse bekræftede mig heldigvis også i, at selv om tiderne er skiftet og andre vinde blæser, så er de grundlæggende identitetskonflikter for 13-årige de samme, som da jeg var 13. Og det kan jeg faktisk godt huske … det er barske løjer at være 13.