De sidste to uger har jeg mødt en hel masse skønne og modige børn, som har lyttet, snakket, spurgt – og derefter kastet sig ud i at skrive med mod og lyst – og med modvilje og besvær. Jeg forsøgte at gengive fornemmelsen af leg og dagdrøm, når jeg skriver – men også at vise, at jeg selv går i stå, kæmper og synes, at det er svært. Nogle gange virkelig svært. Og efter to uger blandt børn, som bare skrev – vildt og fint, rablende og indsigtsfuldt – er jeg både rørt og imponeret over, hvor meget børn vover. Hvor modige de er. Og hvor tillidsfulde.
Og det har også fået mig til at tænke på, hvad jeg selv vover, og hvornår jeg kaster mig ud i noget, som jeg gerne vil, men hverken kan eller tør.
Så med de sidste ugers børnemod i baghovedet har jeg nu tilmeldt mig et tegneforløb hos den dygtige og vilde tegner Signe Parkins, som jeg har fulgt på nettet i mange år. Hun kan noget vildt og fint og dragende, som jeg gerne vil lære bare lidt af. Jeg glæder mig helt vildt – og det gør mig så bange. Jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det. Jeg ved, at jeg bliver så glad for det.
http://signeparkins.tictail.com/product/tegneforl%C3%B8b-m-start-d-28-jan-2019
–