Lektøren har vendt tommelfingeren helt op – han siger bl.a. at bogen har “en usædvanlig tæt og interessant stemning” og at den er “usædvanligt godt fortalt,” selv om sproget er enkelt og sætningerne helt korte.
Lektøren fremhæver også Niels Bo Bojesens fine illustrationer og kalder historien vemodigt tankevækkende.
Jeg siger tak.