Bogslugerprisen – stjerne for en dag

I dag har været en helt fantastisk og ganske særlig dag: Jeg har været på Række Mølle Skole i Skjern for at få overrakt Bogslugerprisen 2010 af Sabrina fra 5.B. Det var et super fint arrangement, hvor jeg fik overrakt bogslugerprisen, som er lavet af Jette Dissing: en fin ugle – med mit navn indgraveret! Der blev skålet i børnechampagne og til sidst fortalte jeg om Thea-serien.

Tak til lærere og elever fra Række Mølle Skole – især Sabrina. Og til bibliotekerne i Ringkøbing-Skjern Kommune for det gode initiativ. Uglen skal stå i min vindueskarm ved siden af mit bord og minde mig om en virkelig dejlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.