Vi har været en uge på Læsø med mormor – rigtig dejligt. Vi boede i et af Læsøs få og fredede huse med tangtag – altså næsten et museum. Vejret var bedre end vejrudsigterne og Læsø havde en masse at byde på: meget variet natur, dejlige strande, virkelig gode spisesteder både i Bygum (de lækreste pizza og udsøgt frokost) og i Østerby havn (Smagen af Læsø hedder det fine spisested her – lækkert med fine delikatesser, men måske en lille smule selvoptaget…). Det blev også til en fisketur med kutteren Seadog og et besøg på Læsø Saltsyderi, hvor saltsyderen Poul fortalte både sjovt og medrivende om Læsøs hvide guld. Han kunne fortælle, så både den (næsten) fire-årige og de voksne morede sig og blev klogere. Der var også udsigtstårn og en fin pandekagebod – helt klart et besøg værd. Dejlig ø.
Kategori: Ikke kategoriseret
-
Halfdans godmorgen
Forleden morgen hørte jeg denne morgensang af Halfdan Rasmussen sunget med den smukkeste stemme. Dejlig sang. Her er den fine tekst:
GODMORGEN
Godmorgen, min tøs! synger buske og træer.
Godmorgen, min dreng! nynner bækken.
Og vejret er nok en godmorgensang værd.
Se, spurvene vasker de småbitte tæer
i pytterne omme bag hækken!
Godmorgen! sier hønen til fire små æg.
Godmorgen! sier hjærte og lunge.
Godmorgen! sier blæsten til skipperens skæg
og solen der kysser den kalkede væg.
Godmorgen! sier mor til sin unge.
Godmorgen! Godmorgen! sier himmel og jord
til synder og helgen og sjover.
Godmorgen igen! jubler alt hvad der gror.
Men gemt i sit træ sidder uglen og glor
og vrisser godnat! før den sover.
-
Tracy Chapman – stemmen fra min ungdom…
Jeg hørte Tracy Chapmans debut-plade (for den gang var det en plade) igen og igen, da den udkom i 1988 – jeg var helt vild med hendes stemme, kraften og indignationen, selvfølgelig. Hun har udgivet en masse siden, som er gået min næse forbi, og jeg har for længst skilt mig af med mine LP-plader. Men jeg overvejer at genanskaffe den. For et genhør på youtube afslører, at hun holder. Hun er faktisk for sej. Hør blot her:
http://www.youtube.com/results?search_query=tracy chapman&search_type=&aq=0&oq=tracy
-
Marie Key Band
Rigtig dejligt – og ret sjovt… skæve tekster og sød, sød stemme.
http://www.mariekeyband.dk/
-
Botanisk have i Kbh
Jeg havde helt glemt, hvor dejlig Botanisk have er. Jeg havde ikke været der siden en gang i starten af ’90-erne – længe før jeg fik børn. Vi var forbi, da vi var i Kbh for at få visum til USA – og stedet er også perfekt til børn. Smukke blomster, sære træer og snoede stier i bakkede landskaber. Og så er der jo det store palmehus. Det er smukt og betagende.
-
Jul i juni?
Jeg forsøger at starte på en julehistorie. Den skal jo skrives i god tid inden jul, men sommersolen og blomsterne i haven fortæller en anden historie. Spørgsmålet er, om man kan finde sit julehumør på denne tid af året.
Kom jul, kom sne, kom gaver…
-
Mudderkagebagere
Velserveret muddersuppe og – kage.
Og jeg nænnede ikke at sige, at de tog jord fra bedet, jeg lige havde sået akelejer i.
-
Banal?
Det kan godt være, at Rasmus Nøhr er “banalfikseret”, som en musikanmelder i Politiken skrev om Nøhrs seneste album “I stedet for en tatovering”, men jeg bliver virkelig rørt af hans musik. Glad og vemodig og forelsket og fjantet. Sangene bliver hængende i øret længe – ikke bare Trines sang, men også de andre …
-
En søde-gave
Fik denne fine tegning af Rasmus, da han kom fra skole i dag.

og den anden side er lige så sød. Svært ikke at blive fornøjet over…
