Et middel mod træthed eller dårligt humør – tjek denne video med to fantastiske og særprægede dansere. Jeg bliver ikke træt af at se på dem.

Et middel mod træthed eller dårligt humør – tjek denne video med to fantastiske og særprægede dansere. Jeg bliver ikke træt af at se på dem.

Bogslugerprisen er en rigtig fin konkurrence – især fordi alle bogslugerne skal skrive noget om bøgerne, de stemmer på. Det er rigtig sjovt og lærerigt at læse, hvad de har skrevet. Her er et lille udpluk af udsagnene om Thea og chatten:
Jacob:
den var super god og fordi at man ved ikke hvem sadboy er så man går og spikolere hvem han mon kunne være
Mads:
Altså alt i alt ville jeg nok ikke give denne bog fem point, fordi den simpel hen er så kort!Men når jeg lægger det fra så er den egentlig rimelig god.
Laura:
jeg er held vild med bogen. der er ikke så meget spænding i bogen. men den er sådan en jeg kunne læse igen og igen
Jeg har vundet bogslugerprisen – og det er jeg rigtig glad for. I november skal jeg over og modtage prisen.
Thea og chatten er sammen med ni andre bøger nomineret til Bogslugerprisen. Det er Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, som står for udvælgelsen og afstemningen. Det er 5. klasserne i Ringkøbing-Skjern-området, som kan stemme på bøgerne. Meget spændende.
Omhtale af Simone og de andre i Børn og Bøger.
(…) Ligesom det første bind om Thea er dette en meget god, velskrevet og vedkommende bog.
(…)Beskrivelsen af personerne, problemerne og miljøet er meget sikker og troværdig. Temaerne vil appellere til målgruppen. Det er en letlæst bog på grund af et meget klart og flydende sprog med mange korte sætninger. Den kan læses af elever fra 4.-5.-klasse, og lidt større elever vil også kunne have glæde af bogen. Den kan varmt anbefales både til selvlæsning og til oplæsning i klassen.
Kurt Kristensen
Simone og de andre er anmeldt på fortaellingen.dk. Anmelderen fik tårer i øjnene. Læs selv.
Havde en gang en plan om at lave alfabet-vers. Det blev ved planen – og et par enkelte vers…
Svedig sol
Solen sidder søvnigt
i nattens sorte ly
Himlens stjerner skinner
over en nattestille by
Hvem af os er stærkest?
siger månen – rund og bleg
Kom frem, du sommersol
og strål om kap med mig
Solen smiler svedent
Månen bliver bleg
Solen stråler stædigt:
Jeg er stærkere end dig
29. april var jeg på besøg på Marienberg Skole i Vordingborg for at fortælle eleverne på mellemtrinnet om Thea, Mike, Simone og de andre. Besøget var præmien i en konkurrence skolebiblioteks-foreningen havde udskrevet.
Jeg kan virkelig godt lide at snakke med børn, som har læst bøgerne – og jeg fik også et par gode tips med hjem til kommende bøger. Billedet herunder har jeg lånt fra Marienberg Skoles hjemmeside.


14. april var jeg på besøg på Utterslev Skole, hvor nogle af 4.-6. klasserne havde læst om Thea, Mike, Simone og de andre.
Det var dejligt at snakke om bøgerne – ikke mindst fordi eleverne var meget interesserede og stille gode spørgsmål.
