Det kan godt være, at Rasmus Nøhr er “banalfikseret”, som en musikanmelder i Politiken skrev om Nøhrs seneste album “I stedet for en tatovering”, men jeg bliver virkelig rørt af hans musik. Glad og vemodig og forelsket og fjantet. Sangene bliver hængende i øret længe – ikke bare Trines sang, men også de andre …