I søndags var det 20 år siden, min første børnebog – Rune Ole fra Akelejevej – udkom. Det er blevet til ret mange bøger siden og helt utroligt mange fine samarbejder med redaktører, grafikere og tegnere, som jeg er meget glad og meget taknemmelig for.

Jeg ville helt sikkert skrive Rune Ole noget anderledes i dag, men den slår faktisk en del temaer an, som jeg stadig holder fast i og nok aldrig bliver færdig med: noget med en far, som mangler, noget med en ven, som er svært, noget med fantasi, som skal foldes ud, noget med en ensomhed, som kan være stor.
Jeg er en glad og taknemmelig jubilar – og i dag toppede Statens Kunstfond glæden med et arbejdslegat, som føles meget særligt at modtage. Tak, siger jeg bare.
Skriv et svar