Noget om Frede og Selma

Charlotte Pardi – en af vores absolut bedste tegnere – og jeg har lavet fire bøger om Frede og Selma, som går i børnehave sammen og er bedste venner.

Jeg tænker selv på bøgerne som en slags grundbøger i menneskelige følelser: savn, vrede, ugidelighed, kærlighed. Det er svært at være et lille barn i en børnehave. Der er så meget, der kan gå galt – og så mange følelser.

Den første bog om Frede og Selma udkom i 2018 – og nu er der simpelthen en ny på vej: Frede og Selma flytter ud i skoven, som handler om en helt utroligt god leg, som – måske – tager lidt overhånd. Den udkommer i løbet af i år – for den er skrevet og Charlotte er i gang med at tegne.

Charlotte og jeg tegner og fortæller om Frede og Selma på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade på lørdag – og i den forbindelse har jeg fundet et billede af mig selv som børnehavebarn frem. Det er taget i 1976. Altså for 50 år siden … hvilket jeg ikke helt kan få til at give mening …

oppo_16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.