Jeg sidder i mit skrivehus for første gang i en måned, for jeg har været så heldig at tilbringe november i statens legatbolig i Paris sammen med min mand. Vi har skrevet, vandret, spist på dejlige restauranter, været på udstillinger, til koncerter og i operaen, vi har drukket vin på små barer og nydt at få lov til at være på stop i midt i det smukke Marais. Tænk at få lov at have denne udsigt i en måned.
Men også meget vidunderligt at mærke lysten til at komme hjem i takt med, at vi nærmede os slutningen af opholdet. Så dejligt at træde ind i hjemligheden og mærke roen brede sig, gå en tur til vandet, lave kaffen, som jeg plejer, sove i min egen seng, sidde ved mit eget arbejdsbord. Jeg ved ikke, om jeg er blevet meget klogere af den tur, men jeg forstår på egen krop, hvorfor strukturen hjem-ud-hjem fungerer så utroligt godt i en fortælling.
