Velkommen til Viola

Det er ikke bare smukt forårsvejr i dag – det er også dagen, hvor vi har sendt den første bog om Viola til tryk. Det har været en meget sjov og dejlig proces at få samlet den bog, som Rasmus Meisler har tegnet til – så smukke og cool og sjove illustrationer. I farver. Hele vejen igennem bogen.

Violas forældre er lige blevet skilt – og nu skal Viola bo to steder og rejse frem og tilbage med sin blå IKEApose. Det er hun ikke tilfreds med. For fars nye lejlighed stinker – og hvad nu, hvis Viola savner sin mor? Hvorfor er de voksne så irriterende?

Viola er fuld af vrede – men også mod og vilje – og hendes forældre er faktisk flinke nok. Og så er der også hendes bedste ven Pablo og en lidt voldsom pige, som bor ovenpå i fars opgang. Og et meget stort skab, som Viola lokker sin far til at købe.

Viola vil ikke udkommer til juni … og senere på året kommer der en bog mere … og en mere …

Fediverse Reactions

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.