Korrektur er en af de arbejdsopgaver, som jeg skubber foran mig, indtil det ikke kan vente længere. Dels fordi det er en krævende disciplin at læse teksten med fejl-finder-briller – dels fordi jeg ofte får lyst til at lave om i teksten. Meget om. Hvilket ikke er en mulighed, fordi teksten er sat og stort set klar til tryk. Det bliver med andre ord en meget følelsesmæssig proces med den korrektur. Hver gang.