Jeg har lige afleveret ny historie til frilaesning.dk. Den handler om David, som er god til at løbe. Og til at navigere i sin mors kaotiske liv. Og til at passe på sin lillesøster. Læs historien her.

Bedste venner 5 udkommer i dag. Smuglæs her og deltag i lodtrækningen om to signerede Asta-bøger her.

Psyko-Pedellen er historien om Rune og Karens kamp mod Per Pedel - også kaldet Psyko-Pedellen. Han er en helt urimelig konge over skolegården og hensynsløs som bare fanden. Karen og Rune får nok - og beslutter sig for at bekæmpe pedellen. Men hvor langt vil de gå? Hvor onde vil de være?  

Psyko-Pedellen er en historie om skolegårdsterror, hævn, bolde på taget og glemte vanter. Den er en del af Gyldendals Dingo-serie. Blå Dingo. Lars Vegas har illustreret og skabt hvad jeg tror er Danmarks mest uhyggelige pedel.  

Jeg undrer mig over forfatteren Oscar Ks sortsyn - og over hvad børn skal bruge hans sarkasme og dystre syn på livet og samværet mellem mennesker til. I et interview i Information anklagede han 90 % af danske billedbøger for at være industrialiserede og fulde af hygge og saftevand. Han gav selv nogle ekspempler fra sine bøger, som gav mig anledning til at stille et par spørgsmål. De kan læses her.  

I virkeligheden tror jeg mest vores uenighed handler om livssyn. For Oscar K er verden sort. Håb er ikke et begreb, han opererer med. Jeg tror til gengæld på, at vi som mennesker kan nå hinanden - og at vi netop har brug for håb, hvis vi skal klare alle de sære, svære og mærkelige ting, vi oplever. Og som vi selvfølgelig skal skrive om for børn. Vi skal bare gøre det på en måde, som børn kan forstå og bruge til noget.

I starten af februar var jeg på en uges skriveophold på refugiet Klitgården i Skagen. Klitgården var oprindelig Christian d. X og dronning Alexandrines sommerresidens. Alexandrine ser trist ud på alle billederne, som hænger rundt omkring i huset - som brud, med krone og endda ved siden af sin mand i klitterne. Hun må have båret på en sørgelig hemmelighed, for Klitgården er helt fantastisk: Hav og klitter lige uden for vinduerne og med en meget særlig stemning.

Forfattere, kunstnere og forskere har mulighed for at nyde godt af Klitgårdens ro, skønhed og tre daglige måltider, som bliver serveret i den smukke spisestue. Noget af det fine ved et ophold på Klitgården er kombinationen af ro til at arbejde og socialt liv med mange forskellige mennesker under måltiderne.

Læs mere om Klitgården her. Billederne er taget af Lars Horneman, som illustrerer Asta-bøgerne.  

Kan man standse skolens lede og ondskabsfulde pedel ved at være lige så led og ond som ham selv?

Det er spørgsmålet i Psyko-pedellen, som udkommer inden længe. Rune og Karen får nok af Per Pedels modbydeligheder og hensynsløshed og går ind i kampen for retfærdighed. Men det er lidt mere kompliceret, end de lige havde regnet med. Lars Vegas har illustreret. Han har skabt den ondeste pedel, jeg nogensinde har set.

Kampagnen Ordet Fanger anbefaler børnene at læse i ferien: Snup en serie i din ferie. Og det er da oplagt at nyde ferien med en god bog. Min serie om Thea, Mike, Ramish, Emma, Simone og de andre er desværre ikke med på listerne over gode serier, men det er Asta til gengæld. Se mere her. Rigtig god vinterferie.

Navne har stor betydning - også fiktive personers navne. Det er ikke ligegyldigt, hvad personerne i mine historier hedder - og de kan ikke hedde hvad som helst. Nogle gange dukker navnet op med det samme, andre gange kan det være svært at finde det helt rigtige navn. Hedder den onde pedel Verner, Per eller Preben? For han kan ikke hedde Magnus eller Jonas. Det handler selvfølgelig i høj grad om vellyd, men der er også symbolik og værdier knyttet til navne.

Og så er der de lavpraktiske hensyn: For det går jo ikke, at jeg giver den usle mobber i min historie min nabos navn eller navnet på en af mine børns legekammerater. Det er helt udelukket.

Det sværeste er, når en fiktiv person er nødt til at skifte navn under vejs, eller når historien er færdig. Det er næsten umuligt, for figuren er jo skabt omkring det navn, som jeg har skrevet hundredevis af gange. Der kan være flere grunde til, at et navneskift alligevel kan være nødvendigt. Måske er det for svært at læse for målgruppen, måske er det lidt sært - eller måske er det "taget" af en anden forfatter. Og så må jeg jo indstille mig på, at pigen ikke længere hedder Lili, men Luna Linea ... måske bliver hun endda gladere for det i længden.

Endnu en Asta-bog er på vej. Lars Horneman fejrer det nye år med at tegne en masse fin og dejlig sne til Bedste venner 5: Asta og løgnehistorien.

Jeg ville ønske, det så sådan ud udenfor.  

Jeg har fejret det nye år med en tur til Koldinghus, som i øjeblikket viser en fin udstilling af Ole Lund Kirkegaards tegninger og malerier. Udstillingen kan ses frem til slutningen af februar, så hvis du er vild med lille Virgil, Orla og de andre er det bare om at komme af sted.

På frilaesning.dk har nisserne Nille, Nuller og Nok fået hukommelsestab. Det er temmelig ærgerligt for Nanna, som har brug for nissernes hjælp, fordi hendes far er temmelig ligeglad med jul. Nisserne ser bare undrende til, når Nanna serverer risengrød - og de ved heller ikke helt, hvorfor der skal træer ind i stuen i december ...

Carlsen har nu samlet bøgerne om Thea, Mike, Simone og de andre på forlagets hjemmeside.

Jeg har haft en fin samtale med Jan Bonde fra Dallum-Hjallese Avis. Se artiklen her.  

Billedet er hentet fra artiklen og er taget af Jan Bonde

Om to dage er det 1. december - og tid til julekalender. Ikke bare på tv, men også på www.frilaesning.dk. I år har jeg skrevet julekalenderen om tre søde nisser, som har glemt alt om jul. ALT. Lidt hårdt for pigen, som har hårdt brug for nissernes hjælp. For hvad stiller man egentlig op med nisser, som ingenting ved om jul?

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være ude på fem forskellige skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg fortalte om mine bøger, om hvordan jeg skriver, hvad jeg gør, når jeg går i stå, hvordan jeg arbejder sammen med tegnere - og meget mere. For der var utroligt mange gode spørgsmål, og det var virkelig dejligt at tale med så mange børn og deres lærere. Det var en stor oplevelse at mærke, at mine historier havde sat gang i tanker og samtaler. Jeg var meget træt oven på alle de indtryk, da jeg kom hjem (og måske også lidt træt af at høre min egen stemme), men mest af alt var jeg bare glad - og havde stor lyst til at skrive.