Sover hun igennem?

På en top 10-liste over samtaleemner blandt småbørnsforældre må søvn – eller mangel på samme – komme ind på en klar førsteplads. Man skal ikke have været forældre i mange dage, før man første gang besvarer spørgsmålet: Sover hun/han igennem? Spørgsmålet kommer ofte fra andre småbørnsforældre, som enten spørger i håb om at finde nye lidelsesfæller, som heller ikke lukker øjnene om natten, eller som påskud for at fortælle "hvor utrolig heldige" de er med deres eget barn.

For der findes små børn, som sover, når deres forældre synes, de er trætte. Børn, som efter et godnatkys og et halvt vers af "Rapanden Rasmus" lukker øjenene – og sover. Hele natten. Der er ikke mange af den slags børn, men de findes. I hvert fald som fantasifostre og drømmeobjekter hos alle os, som er velsignet med børn med mere alternative søvnmønstre.

Forældre til børn med svigtende søvnbehov kan groft inddeles i tre hold: Aftenholdet, som tilbringer aften efter aften med en tumling, som enten skriger eller følger vågent med i det hele med store nysgerrige øjne. Morgenholdet, som kravler ud af sengen, længe før det første morgenlys anes på himlen. Og endelig de rigtig uheldige, Mixholdet, som kombinerer tidligt op eller sent i seng med adskillige søvnafbrydelser i nattens mulm og mørke.

Der findes en meget udspekuleret torturform, som i al sine ondskabsfulde enkelthed går ud på at spolere ofrets forsøg på at sove. Set i det lys, er der ikke noget at sige til, at forældre til ikke-sovelystne småbørn er et kreativt og opfindsomt folkefærd. Særligt på Mixholdet er grænserne for, hvad voksne mennesker vil gøre for at få bare et par timers sammenhængende søvn, meget vide.

Når nattesøvnen gentagne gange bliver flænset i småbidder af vedholdende barnegråd, annulleres alle principbeslutninger og indgåede aftaler om, at nu er det tiden, at Buller bliver vænnet fra de talrige nattemåltider. Med søvnens beskyttende svøbe som eneste mål, bliver ungen ammet, aet over håret, kysset under tæerne, eller hvad det nu er, der skal til for at få ro.

På mixholdet er det heller ikke noget ukendt fænomen, at ind til flere af familiemedlemmerne – store såvel som små – skifter soveplads i løbet af natten. Hvis man foretog en inspektionsrunde i alle danske småbørnshjem, ville man med garanti finde et rekordstort antal ubrugte børnesenge – fint monterede med kulørte sengerande og garanteret søvndyssende uroer, men uden børn. Mixholdets børn har nemlig en enestående evne til, på et eller andet tidspunkt i løbet af natten, at ende i smørhullet mellem mor og far.

Der findes utallige bøger om, hvordan man får poderne til at sove. Ingen af dem medtager imidlertid forældres akutte behov for søvn som en afgørende faktor, men taler udelukkende om konsekvens og vedholdenhed. Problemet er bare, at rationalitet og systematik ikke har gyldighed, når klokken er 23.15, og den etårige stadig ikke viser tegn på træthed, eller når puslingen vil have mælk for fjerde gang samme nat. For om natten er det kroppen, den trætte og udmattede, som bestemmer. Og resultatet er, at børnene får, hvad de vil have: Den lille får mælk, den store får varme og nærhed i dobbeltsengen.

Når dagens klare lys falder på nattens aktiviteter, kan det være svært at forstå, hvordan det kunne gå til, at den mindste blev ammet fem gange, at far endte med at sove på sofaen, og at storebror faldt i søvn sin egen seng, men vågnede op i dobbeltsengen. Derfor kan man blive nødt til at trække lidt fra og lægge lidt mere til, for at kunne holde ud at tale om det. Så når dem fra Morgenholdet siger, at de var oppe kl. 5, så var den sikkert 4.45, og når dem på mixholdet siger, at børnene ind imellem sover i dobbeltsengen, er det nok nærmere hver nat, det sker.

I virkelighed er det ikke interessant, om det var fire eller fem gange Ole-Frederik blev ammet. For når forældre forhører hinanden om, hvorvidt børnene sover igennem, er spørgsmålet ikke formuleret ud fra ønsket om en præcis gennemgang af familiens søvnforhold. Næ, det er et spørgsmål om at få identificeret, om man er på samme hold: Morgen-, Aften- eller Mixholdet.

De heldige med børn, der bare sover, falder lidt udenfor. Dem smiler man bare høfligt til, hvorefter man skifter samtaleemne. Eller forsøger – for de vil faktisk gerne fortælle om, hvor gnidningsfrit og dejligt det er at sove om natten. Skift emne.