Af banen...

Parkeringspladsen er fyldt til sidste bås, og der holder biler langt ned af den tilstødende sidevej. Køen er alen lang, der er forventninger og utålmodige håb i luften. Mange har taget fri fra arbejde for at kunne stå her i køen i god tid, før det går løs med denne vigtige, halvårlige begivenhed: Lagersalg. Behøver jeg sige, at det er kvinder, som står i denne kø?

Kort før åbningstid er stemningen nået juleaftens højder i forventning og spænding. Hver og en i denne kø står med sit eget lille håb om at gøre det helt store kup: Den helt særlige og unikke (eller i hvert fald billige) dingenot, som vil forgylde hverdagen og gøre garderoben eller indretningen perfekt (for et stykke tid – indtil behovet for en anden fantastisk dims viser sig).

Og så sker der noget: Dørene åbnes, og der kommer uro og bevægelse i rækkerne: For det gælder om at komme først til sagerne, kasserne og bunkerne. Alle kneb gælder, og der er stærke kræfter på spil, når denne slange af købelystne kvinder bevæger sig i retning af varemekkaet: Spidse albuer og fuld fart frem. På et splitsekund er rummet forvandlet til et kogende virvar af tøj og tasker, som med trænede og koncentrerede blikke bliver vurderet – og derefter enten ryger i den medbragte indkøbstaske eller tilbage i bunken (eller på gulvet). Det er kun med nød og næppe at slåskampe undgås – for der er rift om sagerne og kun én regel der gælder: Det var mig, der så den først. Acceptér det – eller forsvind.

Men hvad er det egentlig for noget med den købelyst og trang til at gøre et kup? Jeg er principielt modstander af stenalderforklaringsmodeller, som reducerer det moderne menneske til til en udvidet model af vores forfædre, men jeg må indrømme, at jeg griber til den i mangel af bedre. Vi taler udelukkelsesmetode her. For den eneste forklaring, som kan være bare nogenlunde dækkende for lagersalgsvirakket, må simpelthen være, at der tale om et urgammelt genetisk indkodet samlerinstinkt, som får kvinder til at flokkes om udsigten til billige varer i store mængder. Et gen, som opererer uden om al sund fornuft og realistisk vurdering af behovstilfredsstillelse.

Det kan også tænkes, at der er tale om en mental rest fra krigens tid, hvor det var småt med pengene, og varerne var rationeret? Man kan godt få tanken, når man ser, hvor mange mulitkolorerede kurvetasker i nogenlunde samme størrelse en helt almindelig kvinde (undertegnede f.eks.) kan slæbe hjem fra lagersalg.

Der er dog her nødvendigt at indskyde en bemærkning om, at der altså findes en mandlige pendant til det kvindelige lagersalgsgen: Elektronik-genet, som får dets mandlige bærere til at indkøbe allehånde elektriske indretninger til at slibe, pudse, bore, presse, spule og barbere med, se fjernsyn og høre musik på ((til fuld pris vel at mærke – og helst før de andre drenge). Men hvordan det hænger sammen med stenalderen, er jeg dog ude af stand til at gøre rede for.