Rigtige dreng og rigtige piger

Er drenge mere aktive, udadvendte og energiske end piger? Er drenge mere handlekraftige end piger? Skal drenge have større udfordringer end piger?

Hvis man ser på legetøjsudbudet til henholdsvis drenge og piger, vil svaret på ovenstående spørgsmål være bekræftende – og medvirkende til at cementere nogle vores kulturs sejlivede forestillinger om de to køns grundlæggende egenskaber. Forestillinger vi sjældent forholder os kritisk og reflekteret til. En indkøbstur i legeland eller en surfetur på internettet er imidlertid et godt sted at starte, hvis man skulle få lyst til at se nærmere på vores indgroede kønsforestillinger.

Tag f.eks. Legos hjemmeside, hvor pigernes og drengenes verdener er helt adskilt. Hjemmesiden er domineret af spil og produkter, som er henvendt til drenge. Det er drenge, som kører i seje racerbiler eller kan deltage i et kompliceret opgør mellem forskellige stammer af Bionicle-monstre. Der er intriger, spænding og konflikter, som skal løses. Også sportsgrenene udføres af legodrenge – der er ingen piger som snowboarder, spiller fodbold eller basket.

Til pigerne er der er et lille hjørne med ”Belville”, hvor de kan hjælpe en lille fe med at passe blomsterne i hendes have, mens hun selv passer på sin lille baby. Eller de kan inviterer forskellige kjolepyntede prinsesser til en havefest. Udfordringen går på at vælge den rigtige kjole til prinsessen!

Når jeg ser på mine egne børn, deres legetøj og måden, de leger på, er det tydeligt, at de viderefører rigtig mange af de rigtig firkantede kønsstereotyper.

Min søn har som så mange andre drenge i hans alder en forkærlighed for Batman, Spiderman og andre superhelte. 1000 kroners-spørgsmålet er blot om Spiderman er sej, fordi han er en mand? Eller om det er hans særlige evner og formåen, som gør ham interessant. At han kan ordne paragrafferne snarere end det faktum, at han er en mand? Vi lader spørgsmålet stå et øjeblik.

Det eneste kvindelig modstykke til superdrengene, jeg kan komme i tanke om, er Pippi Langstrømpe – og hun har rundt regnet 50 år på bagen!

Lige for tiden har jeg et problem – et meget lyserødt ét – med glimmer: Min knap fireårige datter ønsker sig en Barbiedukke. Det gjorde hun også til jul, hvor hun dog accepterede sin onde mors forbud mod vidunderet med den forklaring, at hun var for lille til den smukke, pletfri og ikke mindst lyserøde Barbie. For at sige det mildt synes jeg, at Barbie, og alt hvad hun står for, er rædselsfuldt – og på den anden side kan jeg godt huske hendes magnetiske tiltrækningskraft fra min egen barndom. Men jeg kan også huske, at jeg var i skolealderen, da Barbiefeberen rasede – og ikke fire år. Jeg synes ikke, min lille Tulle har behov for eller er klar til hele Barbie-lands overflod af sexappeal og shopping-mani.

Mere erfarne mødre med ældre piger har dog oplyst mig om, at min forestilling om skolepigers leg med Barbie er dybt antikveret – selv børnehaveklassepigerne har lagt Barbie bag sig til fordel for andre interesser (musik, mobiltelefoner, MGP m.m.). De har også oplyst mig om, at min modstand mod ”Dullen over alle duller” ligeledes hører hjemme i et andet årtusind.

Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg får løst Barbiedilemmaet. Måske er spørgsmålet i virkeligheden snarere, hvornår jeg kommer til at overgive mig. Jeg håber, jeg kommer ud af det med min forældreværdighed i behold.

Er det reelt så slemt med den Barbie-bimbo, vil nogle måske spørge. Måske ikke, men Barbiedillen lægger sig i forlængelse af min datters generelt store kærlighed til alt lyserødt. Det værste ved det er alt dét, det bringer med: Alt det kedelige og traditionelt kvindelige som f.eks. hæfter sig til prinsessen: Skønhed (hvid som sne, rød som blod og sort som ibenholt), passivitet (hundrede års søvn indtil prinsen endelig dukker op og tager affære) og sarthed (blå og gule mærker af en sølle ært!).

Giv mig kvindelig action – giv mig mod og viljestyrke til at ændre på ting og udrette noget på en feminin måde! Lad os give den lyserøde fastelavnsprinsesse et sværd (måske lasersværd?), så hun selv kan gøre det af med dragen – og ikke skal stå trippende og vente på den handlekraftige prins!