Møde med fortiden

Forleden dag stødte jeg tilfældigt på en gammel skolekammerat. Umiddelbart meget hyggeligt med et uventet møde med fortiden, men også en smule skræmmende. Mest fordi den lille, fregnede dreng fra min barndoms skolegård, stod der og var blevet voksen. Rigtig voksen – og her taler vi altså om vigende hårgrænse, rynker om øjnene og stor, praktisk familiebil.

Jeg er bange for, at det var noget usammenhængende noget, jeg fik sagt til den aldrende dreng fra forhistorien. Fordi det var overraskende, at han var så gammel. Fordi det gik op for mig, at det nok skyldtes det faktum, at det var noget der mindede om 20 (tyve!) år, siden jeg havde set min skolekammerat sidst. Og endelig fordi jeg fik den tanke, at min skolekammerats modenhed jo i et eller andet omfang jo også måtte gælde for mig selv.

Jeg ved da godt, at jeg har både mand og tre børn, bil, hus med tilhørende pauselån (som er blevet omlagt af flere omgange under møder med virkelig alvorlige bankrådgivere med meget voksen og myndig fremtoning. Det er helt sikkert, at dér føler jeg mig overhovedet ikke voksen.) og noget som med lidt god vilje kan minde om en regelmæssig indtægt og en bestyrelsesplads i børnenes daginstitution. Jeg modtager jævnligt forskellige breve fra div. pensionskasser, som jeg dog ikke læser, men skynder mig at mase ned i en skuffe. Og alligevel føler jeg mig ret ung. Sådan nærmest i 20'erne.

En smule selvbedrag kan vel gå an. Selv om jeg hverken praktisk eller mentalt lever mit liv som en 25-årig, sker der vel ikke noget ved, at jeg bilder mig selv det ind. Eneste alvorlige hage er blot når jeg er så uheldig at ramle ind i levende fakta, som på ubehageligste vis tydeliggør, at tid er en ubarmhjertig følgesvend, som truer med at få mig til at ligne min egen farmor. Som var så pinlig, når hun udbrød: ”Jamen er det virkelig tyve år siden, jeg synes jo næsten det var i går.” Det er ikke sjovt. Og derfor videregiver jeg hermed – som hjælp til andre unge mennesker, som befinder sig i en problematisk tidslomme – følgende:

Er jeg stadig ung-test: Svar ja eller nej til følgende udsagn:

Husker du tydeligt, da Tv2s album ”Nærmest Lykkelig” udkom?

Er den sidste film, du har set i biografen ”Idioterne”? Ser du mest film på dvd? Eller måske VHS?

Smalltalker du ind imellem med andre mennesker om afgørende emner som f.eks. vejret?

Holder du eller evt. din ægtefælle skarpt øje med benzinprisernes udvikling, så du kan tanke, når det er billigst? (Gælder dog ikke for kørelærere og vognmænd.)

Har du inden for de sidste måneder overvejet, hvad du skal bruge friværdien i din faste ejendom til?

Vågner du senest klokken 7 eller 8 på fri- og helligdage – selv om der er helt stille og ingen børn i miles omkreds?

Glemmer du at tænde din mobiltelefon? Eller har du måske slet ikke nogen?

Er tyngdekraften særligt ude efter dit maveskind?

Kan du svarer bekræftende på mere end halvdelen af ovenstående spørgsmål, er du ikke ung længere. Desværre. Se det i øjnene.

P.S: ”Nærmest Lykkelig” udkom i 88. Og er i øvrigt netop blevet kanoniseret. Af nogen som er langt over 30.